Nyheder18. december 2016

Julekalender: Vanvittig flot adventsgave fra Cecilie Hother

Glædelig fjerde søndag i advent! Nu kan du vinde en hamrende lækker skønhedsbehandling fra Cecilie Hother ved at deltage i konkurrencen i bunden af artiklen.

Vi kastede for alvor vores kærlighed på skønne Cecilie Hother, da hun i 2010 vandt ”Vild med dans” sammen med danseren Mads Vad. Men allerede to år tidligere blev hun en del af vores TV-liv, da Cecilie begyndte som vejrvært på TV2 Vejret og ”Go’ Morgen Danmark”.

Siden har hun været et fast element på bl.a. TV2 FRI, hvor hun har charmeret danskerne siden 2013. Og i begyndelsen af 2016 endte Cecilie Hother så med at fylde en hel del i medierne, da hun stod frem og fortalte, at hun lider af sygdommen PCO.

Det er ellers en sygdom, som er utrolig tabubelagt, da den øger mængden af mandlig kønshormon, som for mange kvinder, der har PCO, betyder, at de lider af øget hårvækst – især i områder der hører den mandlige population til.

Derfor var det bestemt heller ikke en nem beslutning for Cecilie Hother at stå frem og fortælle om sygdommen.

- Kvinderne med PCO skal vide, at det ikke er så svært at gøre noget ved det, og jeg vil gerne inspirere dem til at være åbne omkring deres sygdom. Det har været et tabu for mig, og noget jeg var decideret pinlig og flov over, men den eneste måde, vi kan komme tabuet til livs på, er ved at tale om det, fortalte den 38-årige TV-vært dengang til ALT for damerne.

Det var da også et meget oplagt tidspunkt at stå frem på. Cecilie Hother lancerede nemlig en skønhedsklinik den 11. februar, der bl.a. har fokus på behandling af øget hårvækst.

Cecilie havde selv brugt enorme summer på at få fjernet den uønskede hårvækst, men det var først, da hun mødte specialsygeplejerske Rie Jensen, at hun for alvor fik gjort permanent op med generne.

Rie Jensen fjernede nemlig hårvæksten med laser, og det skulle blive starten på et meget unikt partnerskab.

Sammen startede de CeriX - en speciallægeklinik, som tilbyder kosmetiske injektions- og laserbehandlinger af højeste kvalitet med det bedste udstyr på markedet. Og som også har et helt unikt og særligt fokus på kvinder med PCO samt samarbejde med PCO foreningen.

https://imgix.seoghoer.dk/4_21.jpg

Vi synes, at det er en inspirerede rejse Cecilie Hother har været på, og er derfor vildt stolte af at have hende og CeriX bag låge nummer 18. I dag kan du derfor vinde en helt unik og vanvittig lækker adventsgave fra Cecilie Hother, Rie Jensen og CeriX.

De giver nemlig en heldig læser den fantastiske gave ”Cooltech – Fedtreduktion uden kirurgi” - en gave der er helt op mod 8.000 kroner værd og kan blive din, hvis du deltager i konkurrencen i bunden af artiklen.

Ja, det lyder næsten for godt til at være sandt, at man permanent kan reducere irriterende fedtaflejringer på kroppen uden en fedtsugning, men det er det ikke.

Cecilie Hother og Rie Jensens klinik CeriX bruger systemet CoolTech, som anvender kryolipolyse, hvilket betyder, at fedtcellerne fryses ved hjælp af et kontrolleret kølingssystem.

Det er en vaskeægte fedtfrysning, og så er metoden oven i købet sikker og effektiv, og reducerer 20-25 % af fedtcellerne i det behandlede område. Og lad os lige understrege det igen – det er ikke-kirurgisk.

Behandlingen kan anvendes til de genstridige fedtdepoter, som kan være svære at træne væk, eller hvis du blot vil slankes på udvalgte dele af kroppen.

Sikkerheden og effektiviteten af CoolTech fedtfrysnings behandlingerne er dokumenteret via kliniske studier, samt ved mere end 250.000 patientbehandlinger verden rundt. Resultaterne viser blandt andet at taljemål i gennemsnit kan reduceres 5,9 cm. Derudover viser det en patienttilfredshed på min. 94% efter behandlingen.

https://imgix.seoghoer.dk/3_31.jpg

Behandlingen foregår ved, at CoolTech applikatoren suger fedtvævet ind ved et vakuumtryk, hvorefter der tilføres en kontrolleret kulde, som medfører, at fedtcellerne går til grunde. Herefter transporteres de væk via lymfesystemet og udskilles naturligt.

Det er smertefrit, og kræver ingen downtime. Du kan derfor genoptage dine almindelig gøremål umiddelbart efter behandlingen. Under processen kan du slappe af, læse eller arbejde på din computer. Behandlingen tager ca. 1 time pr. område.

Og fordi der allerede kan ses begyndende resultat efter 2 uger, kan du starte dit år med at se endnu mere fabelagtig ud. Det endelige resultat ses efter ca. 12 uger, og er permanent.

Med Cecilie Hother og CeriX’ adventsgave kan du vælge at få behandlet maven, flankerne, BH-dellen, lår, mormorarme eller mandebryster. Og behandlingen foregår hos CeriX på Dronningens Tværgade i København.

Deltag i konkurrencen om Cecilie Hother og CeriX’ fantastiske gave herunder. Vi er temmelig misundelig på redaktionen, så stort held og lykke herfra.

https://imgix.seoghoer.dk/6_3.jpg

Sponsoreret indhold