Nyheder13. februar 2017

Se klippet: Joof i kontakt med afdøde mor

Hella Joof medvirker i morgen i Kanal 4 programmet "Nærkontakt". Her får hun sig noget af en overraskelse, da hun får kontakt til sin mor, der døde for 12 år siden.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hella_joof_berlin-17022016dmdm0056.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Det er en noget mere afdæmpet Hella Joof, end vi er vant til, der i morgen toner frem på tv'et i programmet "Nærkontakt".
Den ellers så underholdende og sjove spradebasse Hella Joof er både rørt og målløs, da hun i Kanal 4's nye satsning får kontakt til sin afdøde mor, der mistedet livet for 12 år siden af en hjerneblødning.

I programmet ser man en tydeligt mærket Hella Joof sidde overfor det clairvoyante medium Sebbastian, som prøver at skabe kontakt til Hellas mor.

Sebbastian fortæller at Hellas mor stadig våger over hende og passer på hende, og at hun har en besked til datteren.

- Man skal ikke lade stormvejret blæse en omkuld.

En sætning, som den 54-årige skuespillerinde, synes at kunne nikke genkendende til.

Hella Joof har aldrig lagt skjult på sin fascination af den åndelige verden, og hendes tætte forhold til hendes mor.

Alligvel overrasker det Joof at mediummet Sebbastian kan komme så tæt på, da han fortæller om nogle englekort, han ser for sig.

- ej nej nej, hvor er det vildt, jeg sad faktisk og trak englekort i går, siger hun.

Hella Joof, som blandt andet er kendt for komikgruppen Det brune punktum, har tidligere fortalt, at hun stadig taler med sin mor, selvom hun døde for flere år tilbage.

Programmet "Nærkontakt" skal kaste nyt lys over den spirtuelle verden, når en masse kendte danskere skal tilbringe tid med forskellige clairvoyante vejledere.
De kendte indlogeres i en villa i et døgn, hvor de med hjælp fra tre forskellige clairvoyante kan få svar på nogle personlige spørgsmål.
Clairvoyanterne har speciale i både håndlæsning, afdøde-kontakt og selvudvikling.

Programmet med Hella Joof kan ses i morgen aften på Kanal 4 klokken 21, hvor også Rasmus Nørh er med.

Indtil da kan du se klip fra programmet herunder:

Sponsoreret indhold