Nyheder28. december 2014

Joey Moe skal være far

Ordsmeden skal til at koncentrere sig om andet end musik
Af af
Joey Moe skal være far
Joey Moe skal være far
 Foto: Thomas Laursen



Joey Moe er blevet landskendt på at være talentdommer og på at synge om ulykkelig kærlighed og yoyoer. Inden længe får han endnu en inspirationskilde til sine sange. Joey Moe, med det borgerlige navn Dominik Damgaard, og kæresten Zenia Jeanine skal være forældre. Det skriver parret på deres blog

LÆS OGSÅ: Joey Moe: Ærligere end nogensinde før

LÆS OGSÅ: Joey Moes deltager vandt 'Voice Junior'

LÆS OGSÅ: Joey Moe efter Voice-sejr: Disney gjorde det

Midt i glæden er der også tid til eftertænksomhed.

- Det er sjovt at tænke på, at vi i aften kunne have haft to små barylere til bordet. Sådan skulle det ikke gå - en uventet graviditet gik lige så hurtigt den kom for + 2 år siden. Men som jeg så ofte har sagt til mig selv - når Beyoncé kan, så kan jeg også. Sket er sket, og episoden hører nu fortiden til, skriver de blandt andet.

Zenia Jeanine uddyber i en mail til SE og HØR:

- Jeg blev uventet gravid, og vi besluttede os for at beholde barnet. En anden skæbne ventede os dog, idet vi til den tre måneders nakkefoldsscanning erfarede, at der ikke længere var et lille hjerteslag, og at barnet derfor ikke længere skulle fortsætte rejsen sammen med os. Det var en barsk melding at få. Især fordi det netop var dagen, hvor vi oprindeligt havde planlagt at fortælle familie og venner om graviditeten. Det resulterede i en spontan abort dagen derpå.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/cbc59f58d62b4534a7b692fe4da815a8.jpg


Næste år skal der gøres plads til én mere på familiefotoet (Foto: Sarah Hesselbo)

Nu glæder musikerparret sig til at møde deres lille guldklump til sommer:

- Jeg er lidt over 15 uger henne, og næste spændende overraskelse bliver derfor en kønsscanning. Vi er ekstremt spændte på, hvad meldingen bliver. Uanset udfaldet, er vi dog begge helt enige om, at prioriteten er et sundt og velskabt barn, skriver Zenia Jeanine til SE og HØR

SE og HØR ønsker stort tillykke.

Sponsoreret indhold