Nyheder26. maj 2016

Jørgen Olsen er blevet morfar for tredje gang

Det er større end at vinde Melodi Grand Prix, mener Jørgen Olsen, som lige er blevet morfar for tredje gang
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-18961.jpg
Storebroderen i ”Brødrene Olsen” har ren babylykke på hjemmefronten.
66-årige Jørgen Olsen er nemlig blevet morfar to gange inden for det seneste halve år. – Den 6. februar fik min datter Line en lille dreng, der hedder Buster, og så har jeg lige fået endnu et barnebarn den 29. april, hvor min anden datter Marie fik en dreng. Så nu har jeg tre børnebørn i alt, fortæller Jørgen Olsen, som også har Molly på fire år, som er Maries datter. – Den lille ny kalder vi i øjeblikket ”Lille Kurt”, fordi vi ikke endnu ved, hvad han kommer til at hedde, smiler Jørgen. Og hitmageren elsker sin rolle som morfar. – Jeg håber, at jeg er en sød og givende morfar, for det vil jeg gerne være. Det at få børnebørn er så dejligt, og det er større end at vinde det internationale Melodi Grand Prix, stråler Jørgen til SE og HØR.

Sponsoreret indhold