Nyheder23. april 2017

Joakim Ingversen: Gad ikke uddannelse

Han har gjort det meget godt alligevel, men Joakim Ingversen droppede uddannelse, da han var yngre.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/x_factor_ls1_dm-0118-2017.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

29-årige Joakim Ingversen fik sig aldrig en uddannelse, men han er fint tilfreds, og han er ikke i tvivl om, at han slet ikke var egnet til at gå på gymnasiet eller tage en anden uddannelse.

I morgen aften kan man på TV3 se ham byde indenfor i sin og Sofie Lindes lejlighed, hvor han er vært for Irina Olsen, Thomas Evers og Camilla ad Rosenborg i programmet ”Til middag hos”, og her åbner han op for hele sin uddannelsessituation.

- Jeg har et anstrengt forhold til uddannelse. Hvis jeg var kommet i gymnasiet, så var jeg gået helt ned med flaget. Ja, eller nogle andre uddannelser, for jeg var ikke særlig god i skolen, siger Joakim og fortæller, at han er sikker på, at han er meget bedre til at tale med folk end at læse en bog.

Selv om han ingen uddannelse har fået, er det blevet til en fin TV-karriere for Joakim, der danner par med ”X Factor”-værten Sofie Linde. Men han startede helt nede fra bunden som runner på ”Go’ Morgen Danmark”.

- Jeg havde jo ingen uddannelse. Jeg var 18 år, havde egen bil og skulle fylde kaffe på ”Go’ Morgen Danmark”. Alt var godt, og det var det fedeste i verden, siger Joakim Ingversen om sit første job, der gav en fod indenfor i TV-branchen.

Se hele videoen her - og se ”Til middag hos” på TV3 mandag kl. 19.00, og se flere billeder af Joakim og Sofie Linde under videoen.

Sofie Linde og Joakim Ingversen (billeder af dem sammen)

Sponsoreret indhold