Nyheder8. maj 2013

Jeppe Kaufmann: Hed aften på Christiania

Liebhavermægleren fra Danish Dynamite vælter staden
Ahahahahah! Jeppe K og resten af "Danish Dynamite"-holdet er i aften nomineret til en Zulu Award
Ahahahahah! Jeppe K og resten af "Danish Dynamite"-holdet er i aften nomineret til en Zulu Award
 Foto: TV2



Den livsnydende liebhavermægler indtager i aften Den Grå Hal på Christiania til et brag en fest.

Og hvis vi kender ham ret, vil han højest sandsynligt fejre sig selv i champagne og et væld af "Det' lig'meget, fuldstændigt lig'gyldigt - ahahahahah!" sammen med de mange andre kendisser, der dukker op til forårets vildeste show.

Jeppe Kaufmann - bare Jeppe K - eller Magnus Millang, som han rigtigt hedder, er nemlig nomineret til en Zulu Award sammen med "Danish Dynamite"-makkeren Martin Høgsted.

Og prisuddelingen med dertilhørende show løber af stablen i aften mellem hashtåger og hyggespredere i den københavnske fristad.

Posten fra "Danish Dynamite": Nu som SE OG HØR mand

Millang og Høgsted charmerede sig for alvor ind på danskerne, da de i foråret tonede frem på skærmen som Jeppe K, Torben Svendsen og Kongerne af "Næver" i satireshowet "Danish Dynamite" på TV2 Zulu.

De to komikere kan vinde i kategorien "Årets originale TV-program", hvor de konkurrerer med DRs tre nominerede "Bølle, stræber, dulle, taber", "Monte Carlo elsker Putin" og "Du skal dø".

Zulu-programmet "Dybvaaad" er også nomineret i kategorien.

Her er de sjove drenge oppe imod komikerkollegaen Tobias Dybvad, som samtidig styrer løjerne for hele showet.

Han agerer nemlig vært i Den Grå Hal sammen med Christian Fuhlendorff.

Se hvilken filmkvinde, der lige har vundet endnu en pris

Hele showet sendes på søndag aften fra klokken 20 - naturligvis påTV2 Zulu - men det er lig'meget, det er fuldstændigt lig'gyldigt - for det er i aften, der er fest... Ahahahahahah!


Sponsoreret indhold