Michael Bundesen: - Jeg vil gerne ud og synge igen

Det er ikke meget, vi har hørt til Shu-bi-dua-forsangeren, siden han i maj 2011 blev ramt af ikke blot én, men hele to blodpropper i hjernen.

Men nu giver Michael Bundesen sit første interview i fire år – og her fortæller han blandt andet, at han trods sit alvorlige sygdomsforløb stadig drømmer om at stå på scenen igen med en mikrofon i hånden.

- Jeg kan mærke, at jeg gerne vil ud at synge igen. Jeg går til sangundervisning – hos den samme sanglærer, som jeg fik undervisning af til at holde stemmen i form, dengang vi gav koncerter. Måske er det bare en drøm, men jeg håber stadig at komme til at stå på en scene igen. Om det så bliver med Shu-bi-dua eller i et mindre format, er ikke til at vide, siger Michael Bundesen i det ærlige interview med Berlingske.

Siden den majdag i 2011, hvor han fik to blodpropper i hjernen, har Michael Bundesen ikke optrådt. Han har faktisk holdt sig ude af rampelyset. I 2013 viste han sig frem offentligt for første gang siden blodpropperne, da han modtog en ærespris ved det årlige Danish Music Awards.

Om Michael Bundesen vil vende tilbage til musikscenen med resten af medlemmer af Shu-bi-dua, ved han ikke. For som han siger i interviewet med Berlingske:

- De andre er jo spredt for alle vinde, og måske har vi også været væk så længe nu, at publikum ikke er der mere. Måske bliver det bare mig og en guitarist. Det vil være meget anderledes for mig end de store koncerter med Shu-bi-dua i Tivoli eller på Skanderborg og Langeland. Men jeg kan godt forestille mig, at det bliver det, der kommer til at ske en dag, siger Michael Bundesen i interviewet.

Her afslører han også, hvordan de to blodpropper påvirker ham i dag. For selvom han godt kan gå ture med sin hund Nellie i området omkring hjemmet i Charlottenlund, er Michael Bundesen stadig allermest tryg, hvis han bruger sin kørestol.

- Jeg kan faktisk godt gå selv med stok nu, jeg træner tre gange om ugen, og det går bedre og bedre, tilføjer Shu-bi-dua’en til Berlingske.

Michael Bundesen kan i dag takke sin hund Nellie for, at han overlevede de to blodpropper den dag i maj. For havde det ikke være for golden retrieveren, havde ingen formentligt opdaget i tide, at Michael Bundesen lå på soveværelsesgulvet – lammet og ude af stand til at bevæge sig.

- Jeg var lammet i hele den venstre side og totalt rundforvirret og meget bange, fortæller Michael Bundesen til Berlingske og tilføjer:

- Jeg kunne slet ikke forstå, hvad det her var for noget.

Heldigvis begyndte Nellie at gø så meget, at forbipasserende blev opmærksomme på, at noget var galt, og der blev ringet efter en ambulance, som kørte Bundesen på hospitalet.

- Jeg lå på sygehuset i trekvart år, og bagefter kom jeg i genoptræning i Dianalund, hvor de virkelig fik gang i mig, fortæller Michael Bundesen.