Nyheder23. oktober 2015

Husker du Sarahs VMD-brøler? - Jeg var så pinlig

Den smukke vært kom under "Vild med dans" i 2013 til at bytte rundt på navnene - efterfølgende krummede tæer over sig selv efter sit totale kiks.
Af af
UPS! Sarah Grünewald kaldte Lis Sørensen for Søs Fenger, da sangerinden optrådte i "Vild med dans" fredag aften
UPS! Sarah Grünewald kaldte Lis Sørensen for Søs Fenger, da sangerinden optrådte i "Vild med dans" fredag aften
 Foto: Claus Poulsen

Fredag efter fredag styrer hun løjerne under "Vild med det". Det gjorde Sarah Grünewald også sidste år - og for to år siden, hun stod for sit hidtil største kiks i "Vild med dans".

Her havde værten nemlig ikke helt styr på en sangerindes navn.

- Gi' en stor hånd til en af Danmarks største sangstemmer: SØS FENGER!, råbte Sarah, da aftenens gæstesolist havde brilleret til Uffe Holm og Karina Frimodts cha-cha-cha.

Nu var det så bare Lis Sørensen og ikke Søs Fenger, der forkælede øregangene med sin "Du tænder lys"-live performance.

Grünewald rettede og lovede kvaje-bajere bagefter, men fejlen kunne hun ikke flygte fra - og gjorde det da heller ikke..

ærten var da heller ikke stolt af sig selv, da aftenens show var forbi.

- Det mest personlige er ens navn. Og det der skaber størst afstand er, hvis man kalder en person et andet navn. Så det var en kæmpe brøler, jeg lavede der, sagde en ærgerlig Sarah til SE og HØR oven på miseren:

- Jeg havde det så dårligt bagefter. Jeg var så pinlig og havde lyst til at grave mig ned, afslørede værten, der havde svært ved at finde overblikket bagefter.

- Jeg kaldte Anita Lerche for Frida bagefter, så jeg røg helt ud af kurs.

Heldigvis var der opbakning bag kulisserne.

- Anne Laxholm kom heldigvis over til mig og sagde: "Tillykke! Du er et rigtigt menneske", og det tager jeg som en applaus, smilede den flove vært.

Sponsoreret indhold