Nyheder24. oktober 2015

Thure er tilbage på dansk TV, men: - Jeg smed fjernsynet ud

Efter fem år i udlandet er Lindhardt hjemme på velkendt grund i ”Broen III”. Der er dog hverken plads til flimmer eller familie for den 40-årige filmstjerne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/broen_3-179-cpo.jpg
 Claus Poulsen

I fem år har Thure Lindhardt stort set ikke arbejdet i Danmark, men nu er han tilbage.

Som en af de bærende roller i den nye sæson af det dansk-svenske TV-hit ”Broen”.

– Det er ikke bevidst, at jeg ikke har arbejdet i Danmark i fem år, men det ene spændende job har bare taget det andet, fortæller den efterhånden 40-årige skuespiller, da SE og HØR møder ham på et hotel i Malmø på den anden side af broen.

– Jeg vil sige, at ”Broen” har været dejlig at lave. Og det har været virkelig dejligt at være tilbage i Danmark, siger Thure, der de seneste år har arbejdet over det meste af verden.

Bims i skallen

Selv om han nu er tilbage på dansk TV, har han ikke selv set meget af ”Broen” før.

– Jeg har ikke fjernsyn og har ikke haft det i mange år. Det startede for 15 år siden, da jeg var på Det Kgl. Teater. Når jeg så kom hjem om aftenen, sad jeg bare og gloede og kiggede på det der skrald, som var på TV, røber Thure, som løste problemet nemt.

– Jeg blev bims oven i hovedet, så til sidst kylede jeg mit fjernsyn ud.

I stedet nyder han stilheden og en god bog.

Flygter fra byen

For Thure, som tidligere på året købte sommerhus i Vejby i Nordsjælland, er det vigtigt at have ro, når han ikke er på job.

– Jeg har enormt stort behov for at komme væk fra byen, og enormt meget brug for ro og fred. Ikke noget fjernsyn – bare en hel aften, hvor der er fuldstændig stille. Det er fantastisk!

Derfor trækker han også stikket ud, når han er færdig med en stor rolle.

– Her i sommer har jeg haft god tid og rigtig meget fri efter de her optagelser. Jeg har altid haft det der behov for at lukke ned for at kunne åbne op. Det er meget banalt, siger han eftertænksomt.

Manden må vente

Thure Lindhardt nærmer sig de 41, men selv om han ikke har slået sig ned med mand og børn endnu, føler han ikke, han mangler noget.

– For mig er det ikke et afkald at gøre det, jeg brænder mest for i hele verden. Jeg er et ekstremt privilegeret sted, men jeg har også knoklet røven ud af bukserne

Sponsoreret indhold