Nyheder26. september 2016

Holst hottere end nogensinde: Jeg elsker at knokle

Danmarks ukronede musicalkonge har det bedst, når han er på udebane, men føler sig endnu ikke som en stjerne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dfdsfbaerer.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Med sit charmerende smil går han ind i folk med træsko – eller rettere dansesko – på.

Og de senere år har han danset og sunget sig vej til den absolutte top blandt landets scenekunstnere med hovedroller i ”Grease”, ”Dirty Dancing”, ”Crazy For You” og nu ”Anything Goes” på Det Ny Teater – bare for at nævne nogle.

Forleden mødte SE og HØR Danmarks ukronede musicalkonge Silas Holst på toppen af København.

– Jeg nyder virkelig mit arbejde, for jeg bliver kastet ud på tynd is hver gang.

Det er dejligt, for jeg føler aldrig nogensinde, at jeg er ”fed” til det.

Jeg elsker at knokle for at blive god, fortæller Silas.

https://imgix.seoghoer.dk/2_29.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Når Silas holder fri, slapper han bedst af til en TV-serie.
– Næste fridag jeg har, skal jeg kun se ”Stranger Things” på Netflix, siger han med et smil.
– Jeg er meget pjattet med Netflix og HBO og bliver altid trist, når en serie slutter. (Foto: Kaspar Wenstrup)

På usikker grund
Vejen til stjernerne er for den 33-årige danser altså brolagt med hårdt arbejde.

Og sådan vil han også helst have det.

For faktisk trives han bedst, når han er lidt på udebane.

Derfor kan man heller ikke dette efterår nyde ham i den vante manege i ”Vild med dans”.

I 2013 takkede Silas også nej til at lave TV2-hittet for i stedet at være med i musicalen ”Crazy For You”.

– Jeg ville lære noget nyt. Jeg kan godt lide at vælge den usikre vej frem for den sikre.

Den slagne vej er kedelig. Og kedsomhed er det værste i verden, siger stortalentet med et smil og uddyber:

– Selv om der er kaos inde i mit hoved op til en premiere, så elsker jeg følelsen af at skulle lære noget af andre mennesker.

Og det tror jeg er rigtig godt. Den dag, hvor der ikke er mere at lære, skal jeg lave noget andet.

https://imgix.seoghoer.dk/1_16.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup
– Jeg kan ikke forestille mig et liv, hvor jeg ikke skal arbejde. Jeg tror, jeg arbejder, til jeg dør. Det giver mig energi, overskud og glæde, siger Silas oven på en træningssession på Det Ny Teater. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Sjov på kommando
I øjeblikket er der ingen fare for kedsomhed.

Fra den 22. september står Silas på scenen i musicalen ”Anything Goes”, og her må han atter finde helt nye sider frem.

– Jeg har kastet mig ud i at skulle være sjov, og det er super grænseoverskridende og svært, men det er også det, der tænder mig.

Jeg kan godt lide modstand. Nogle dage tænker jeg: ”Åh nej, jeg lærer det aldrig”. Men så er det fantastisk, når det lykkes.

Sponsoreret indhold