Nyheder25. december 2013

Jan Gintberg: Jeg bliver 100 år

Landmandssønnen og spradebassen fylder rundt
Af af
Jan Gintberg er blevet folkelig på sine "gamle" dage.
Jan Gintberg er blevet folkelig på sine "gamle" dage.
 Foto: Mikael Rieck



Brøleaben fra Tæskeholdet er ikke bare blevet en holden mand med succes hos en ældre del af befolkningen via programmet "Gintberg på Kanten", han rundede også selv et af de helt skarpe hjørner, da komikeren fyldte 50 år den 3. december.

Jan Gintberg: Som liderlig kvinde

Fødselsdagsbarnet var i højt humor, da SE og HØR ønskede ham tillykke ude foran restaurant Aarø og Co. hvor han havde inviteret de nærmeste venner på mad og vin.

- Som 50-årig kan man se perspektivet på livet på en anden måde en tidligere. Når man bliver 40, tænker man jo bare, at man har stiv pik resten af livet, fortæller den altid animerede Gintberg.

Og det nyvundne perspektiv som alderen medfører, skulle gerne bruges til at sætte nye og vigtige projekter i søen.

- Tanken er, at jeg skal lave nogle pinpoints hen imod det, jeg gerne vil opnå. Så jeg kan sige okay, hvis jeg skal starte en skole, opfinde et eller andet eller afsløre, hvor fordækt pressen arbejder, så skal jeg til at koncentrere mig, fortæller Jan Gintberg.

Hvis man kigger på det Gindbergske familietræ, er der ellers god grund til at tro, at der bliver masser af tid til at finde på nye komiske indslag for den tårnhøje satiriker.

- Både min farfar og min oldefar blev 100 år, og rigtig mange i vores familie bliver omkring 100 år, så hvis jeg nu har 50 år tilbage, så er der en masse ting, man skal tænke over, lyder det fra Gintberg, der for tiden er aktuel i programmet "Må vi komme med" sammen med sin yngre komiker-kollega Huxi bach.

Komikeren holder efter planen en drengeaften i januar, hvor den virkelig skal have gas.

- Der kommer Yahya Hassan og læser digte op med strippere, og billøb og skeetskydning fra klokken 12, joker spasmageren.

Web-TV: Jan Gintberg hev dilleren frem

Sponsoreret indhold