Nyheder8. august 2017

Nu bekræfter Mille og Mathias: Ja, vi er kærester

Der skulle næsten gå et helt år, fra Mathias Käki og Mille Funk mødte hinanden første gang, til de kunne kalde sig kærester
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/1_114.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Alle kunne se det, da de var på dansegulvet sammen i sidste års udgave af "Vild med dans".

Mille Funk og Mathias Käki havde en helt særlig kemi.

Og nu bekræfter de, at de er blevet kærester. Det gør de til BILLED-BLADET.

- Ja, nu er vi kærester, og det er rigtig dejligt, at vi er nået dertil, fortæller Mille Funk til BILLED-BLADET. Samtidig fortæller hun, at det kun er en måned siden, at de begyndte at kalde hinanden for kærester.

Også Mathias Käki bekræfter forholdet over for ugebladet.

- Det er dejligt, og jeg er meget glad, lyder det således Mathias.

Mille Funk og Mathias Käki dansede sammen i sidste års udgave af "Vild med dans". De nåede helt frem til afsnit ni af det populære danseprogram, før det var tid til at sige farvel til dansegulvet.

På det tidspunkt var Mille dog afsat til anden side, men kort efter nytår kom det frem, at hun var blevet single.

- Ja, det er korrekt, at Steffen og jeg, efter at have været kærester en del år, er blevet enige om at gå hver til sit. Vi har haft nogle skønne år sammen, men nu skal vi videre i hver vores retning, fortalte Mille Funk til BILLED-BLADET efter bruddet.

I april kom det så frem, at Mille og Mathias var begyndt at date.

– Det er rigtigt, at vi ses. Men vi skal nok være to om at sætte den titel på (kærester. red) og det kan jeg nok ikke gøre alene. Det skal man gøre sig lidt fortjent til, lød det forhåbningsfuldt fra Mathias Käki i april.

Mille Funk var også ude og fortælle, hvordan de to var begyndt at date.

– Vi har holdt kontakten og skrevet lidt sammen. Og så så vi hinanden til ”Vild med dansgensynsarrangement”. Efter det begyndte vi at snakke mere sammen, og så har vi først set hinanden som venner, og så fandt vi ud af, at vi måske også skulle prøve at date lidt. Vi tog det virkelig stille og roligt i starten. Man skal også lige finde hinanden, efter vi var sammen så intenst (i ”Vild med dans”, red.), sagde dansebaben til SE og HØR, da nyheden om, at hun datede Mathias kom frem.

Du kan se flere billeder af Mathias Käki og Mille Funk i galleriet herunder

Mathias Käki Jørgensen og Mille Funk på dansegulvet i vild med dans 2016

Sponsoreret indhold