Nyheder23. april 2024

Italiensk by vil forbyde is efter midnat

Bliver den nye lov vedtaget, vil det blive forbudt at spise is efter solnedgang, lyder det
IS
Snart kan det være slut med is efter middag, hvis man befinder sig i Italien.
 Foto: Alberto Pizzoli/AFP/Ritzau Scanpix

For mange turister i Italien er en ægte "gelato" efter solnedgang en del af den italienske kultur.

Men isglade turister skal måske kigge langt efter deres aftensnack.

For bystyret i Milano er godt træt af det.

Faktisk så træt at et nyt lovforslag er blevet indgivet.

Hvis det bliver vedtaget, kan det medføre, at is sent på aftenen bliver forbudt allerede i næste måned, skriver Sky News.

Loven, der vil forbyde al takeaway efter midnat, skal forsøge at slå ned på støjende grupper, der holder lokale beboere vågne.

- Målet er at søge en balance mellem socialt samvær, underholdning og beboernes fred og ro, siger viceborgmester Marco Granelli ifølge Sky New.

Forslaget vil være gældende fra midten af maj og vare indtil november hvis vedtaget.

Tilbage i 2013 forsøgte daværende borgmester Giuliano Pisapia et lignende tiltag. Men han vendte på en tallerken efter store protester.

Sponsoreret indhold