Nyheder11. februar 2016

Impulsive Frede: Greb headsettet

I weekenden sprang Frederik til tasterne, da DR holdt Danmarks Indsamling.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kronprins_foto_rieck.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Lørdag aften klokken lidt over halv ni ankom kronprinseparret til Tivolis Koncertsal for at kaste glans over Danmarks Indsamlingen.

Og da parret en times tid senere indtog callcentret, gik kronprinsen all in. Han ville nemlig også være med til at samle penge ind.

Da han tog plads ved siden af skuespilleren Cecilie Stenspil, spurgte han, om han kunne tale med personen i den anden ende.

- Han hjalp med at taste nogle kortoplysninger. Jeg sagde til manden i den anden ende, at vi havde fået fornemt besøg af kronprinsen, og så gav jeg headsettet videre. Jeg hørte ikke, hvad han sagde til det, men jeg tror, han var meget glad for at give kortoplysningerne til kronprinsen, fortæller Cecilie Stenspil og afslører, at samtalen indbragte 1.000 kroner.

[node:aller-related-content]

Mary var også med i callcentret, og hun gav en krammer til Cecilie Stenspil.

- Det er en fornøjelse at hilse på hende igen, hun er en meget skøn kvinde. Men jeg kender hende ikke privat, afslører skuespilleren.

Ægteparret Rasmus Tantholdt og Cecilie Beck havde også besøg af kronprinsessen. Og det vakte glæde.

- Hun spurgte mig, om der er mange børn, der har ringet, og der var hun spot on, for jeg har snakket med rigtig mange søde børn, der selv har været ude og gøre rent og sælge æg for at donere penge, fortæller Cecilie Beck.

- Så snakkede vi om, at hun også gør en masse velgørenhedsarbejde og om hvor meningsfyldt det er, siger Cecilie Beck, som egentlig ikke er stor fan af kongehuset.

- Jeg er principielt set republikaner, men hun var lige ved at få mig omvendt... hold da op hun har et vindende væsen. Hvis jeg nogensinde bliver kongetro, så er det på grund af hende, smilede TV-værten.

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer.png
 mit se og hør

Sponsoreret indhold