Nyheder20. marts 2017

Ida Corr fejrede sin 40-års som single i Sydafrika

Den yndige sangerinde Ida Corr fejrer sin runde fødselsdag med vennerne i Sydafrika.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/5200.jpg
 (Foto: René Schütze)

Sangfuglens 40-årige fødselsdag bliver fejret med gode venner i Sydafrika, hvor smukke Ida Corr napper en uges ferie midt i en større turné.

– Min søster er i praktik i Cape Town, så jeg regner med, vi skal have noget god mad, finde nogle fester og ellers bare slappe af og hygge os, fortalte Ida Corr til SE og HØR før afrejsen.

Tirsdag den 14. marts fyldte hun 40 år i fin form.

– Jeg har det dejligt, selv om det er lidt surrealistisk at se tallet på skrift. Nu er jeg endelig voksen. Jeg kan sætte flueben ved både barn og karriere, så nu skal jeg bare til at nyde det, fortæller den dansk-gambianske skønhed.

Og alderen lader ikke til at trykke hos den talentfulde sangstjerne.

- Jeg er der, hvor jeg har drømt om at være, og jeg føler mig bestemt ikke gammel, fortæller sangerinden.

Ida Corr er single efter at have været i et forhold med den 32-årige antropolog, Jens Waltorp Sørensen, i otte år. Sammen har de sønnen Cassius på fem, der boede hos farmand, mens mor var på ferie.

Sponsoreret indhold