Nyheder22. oktober 2009

Ibi Støving: Min mor har kræft

Derfor bakker hun også gerne op, når TV3 lørdag afvikler Brystgalla
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-dk09/oktober/ibi-stoeving1-jpg.jpg
 Foto: All Over

På lørdag er der "Brystgalla" på TV3. Og navnet dækker ikke over noget lummert. Tværtimod er det ramme alvor, for gallaaftenen skal sætte fokus på brystkræft og samle penge ind til kampen mod den forfærdelige sygdom.

Der er hele fire værter - Camilla Ottesen, Camilla Martin, Mai-Britt Vingsøe og Ibi Støving. Og den sidste har en ekstra motivation for at bakke det gode formål op.

- Jeg har kræft inde på livet hver dag. Min mor er ramt af sygdommen. Så alt, hvad der kan være med til at sætte fokus på kræft, vil jeg stille op til, siger Ibi til Ekstra Bladet.

Brystgalla-aftenen er naturligvis fokuseret på indsamlingen, som man kan læse mere om på støt-brysterne.dk, men der vil også være masser af underholdning.

Musikken bliver blandt andre leveret af Outlandish, Medina, Thomas Helmig og Big Fat Snake.

Sponsoreret indhold