Nyheder7. oktober 2015

Sorg hos Silas Holst: Hunden hastet til dyrlægen

Der er stor sorg hjemme hos Silas Holst og Johannes Nymark, da deres nære familiemedlem, hunden Batman, i al hast blev fragtet til dyrlægen
https://imgix.seoghoer.dk/media/919fe8db0915483d950ddde92d0f9175.jpg
 Foto: All Over Press

Egentlig mistænkte den tidligere ”Vild med dans”-danser Silas Holst bare, at sin hund Batman var lettere syg. Den løb nemlig ikke ham i møde, som den ellers plejede.

Han forsøgte derfor at lade være med at pylre, men der var noget helt galt med hans firbenede ven.

Det fortæller Silas Holst i et nyt blogindlæg.

- Men som timerne gik blev det værre og værre. Og efter at have været ude og arbejde en time, kom jeg hjem. Til en hund der lå og pev og ikke længere kunne bevæge sig. Hele min krop gik i panik…!! Skriver Silas Holst i sit blogindlæg.

Silas og Johannes skyndte sig at køre den engelske bulldog til dyrlægen så hurtigt de kunne. Og diagnosen var nedslående, om end ikke så fatalt som frygtet.

- Og så kom dommen – Batman har fået en diskusprolaps.. Men gudskelov en lille en.., skriver Silas, der også har datteren Maggie My.

Nu lyder recepten på "hvile" for det firbenede dyr de næste tre uger, men Silas er stadig ikke helt tryg ved situationen. Han måtte til dyrlægen med Batman én gang til.

- Her til morgen kørte jeg ham ned til dyrlægen igen. Han skal røntgen fotograferes og kontrolleres i bund. Har det altid forfærdeligt i hele kroppen når han skal bedøves.. Har altid en frygt for at noget går galt… Selvom jeg ved han er i de bedste hænder..! skriver Silas i sit indlæg.

Han beder alle om at krydse fingre for Batman.

OPDATERING:

Silas har smidt et nyt indlæg på sin blog, hvor han beretter, at lille Batman er hjemme i hyblen igen, og at alt går i den rigtige retning.

- Allerede nu reagerer Batman positivt på medicinen. Og det var da også en gående hund jeg fik med hjem. En noget omtåget hund, der havde svært ved at finde bilen pga slingrende ben, men dog gående, skriver Holst om hundens tilstand og fortsætter:

- Begyndende gigt var der at spore i hofter og ryg, men Alf mente en bestemt medicinsk kur de næste fire uger kan være med til at indkapsle det og forhåbentlig stoppe det. Så alt i alt gode nyheder…!! Bare det at få ham hjem og nu igen kan høre hans snorken under sofabordet er gode nyheder!!!

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-cta_facebook_116.png

Sponsoreret indhold