Nyheder7. august 2017

Herlige Holly danser til megahit

Uffe Holms datter Holly i party-humør
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/holly.jpg
 Foto: Uffe Holm/Instagram

Når man kun er tre år, så betyder resultatet af en EM-finale mellem Danmark og Holland ikke så pokkers meget.

Så mens en stor del af fodbold-Danmark søndag sørgede over Danmarks nederlag på 2-4 mod Holland i finalen i kvindernes EM i fodbold, så tog komikeren Uffe Holms lille charmetrold af en datter, Holly, nederlaget i stiv arm.

Det viser Uffe Holm på en video med datteren, som han har lagt ud på Instagram.

Her indleder Holly med at råbe 'DANMARK' så højt hun kan, mens hun hopper ned fra en sækkestol.

Derpå indleder Holly en dans til sommerens helt store hit , 'Despacito', der netop er blevet den mest streamede sang nogensinde.

Den lille blonde pige danser og danser og slutter sin rundgang på træterrassen med at sige, 'det er lige det, jeg har brug for'.

Videoen er allerede blevet vist omkring 150.000 gange, og Holly er en veritabel Instagram-stjerne.

Tidligere har vi hørt om Holly og en mulig ny kæreste, og om hvor meget Holly elsker 'Gulddreng'.

Det er efterhånden blevet til en del videoer med Holly, og hele 250.000 følger med, når Uffe Holm lægger en lille videosnas ud med datteren, hvor hun spiser en is eller viser sit legehus frem. Og videoerne påkalder sig et hav af kommentarer i stil med ”jeg elsker hende!”. ”Hvor er hun sød”. ”Så sjovt”. Det er ren 'feel good'-stemning, de videoer resulterer i. Uffe Holm er selv overrasket over succesen. – Det er stukket helt af ... Jeg kan ikke forklare, hvad der er sket. Det begyndte med, at jeg lagde et billede op, og så eksploderede det, forklarede Uffe Holm tidligere på sommeren til SE og HØR om sin treårige datters succes. På trods af sin unge alder giver hovedpersonen altid tilladelse til, at de sjove og søde videoer bliver delt. – Jeg spørger altid Holly, om jeg må lægge noget op. Der er også nogle gange, at hun siger, jeg ikke skal filme hende, og så lader jeg være, siger farmand Uffe. Se Holly danse til Despacito her:

Sponsoreret indhold