Nyheder14. december 2015

Her er den nye vært for Eurovision 2016

Det bliver et kendt ansigt, der skal udgøre den ene halvdel af værts-parret ved Eurovision i Sverige til næste år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/maans_zelmerlow_-_thomas_s._laursen_-_web1.jpg
 (Foto: Thomas S. Laursen)

Seerne får et gensyn med dette års Eurovision-vinder, når det store show endnu en gang afholdes til maj næste år.

I år løb svenske Måns Zelmerlöw med sangtrofæet for sangen "Heroes", og derfor afholdes Eurovision Song Contest 2016 i Sveriges hovedstad Stockholm. Og det er nu afsløret, at den svenske vinder udgør den ene del af næste års værtsduo.

Sammen med Petra Mede, der også var vært i 2013, skal han guide seerne igennem aftenen, der nok kommer til at byde på store shows, høje toner og glade rytmer. Det skriver den svenske kanal STV.

- Jeg er så utrolig glad for at være en del af Eurovision igen i år. Og også for at gøre det med Petra, som jeg mener, er en enestående værtinde og et af de dejligste mennesker, jeg kender. Jeg er overbevist om, at Eurovision bliver lige så sjovt for mig i år som sidste år, siger Måns Zelmerlöw til STV.

Producenten på Eurovision Song Contest 2016 er også glad for at kunne præsentere to værter, der har erfaring med at stå på scenen.

- Vi er utroligt stolte over at præsentere et værtspar, som er superstjerner i den her sammenhæng. Med deres dygtighed kan vi levere noget uventet, som Europa ikke har set før, siger Martin Österdahl.

Eurovision holdes næste år i den svenske hovedstad den 10., 12. og 14. maj.

https://imgix.seoghoer.dk/maans_zelmerlow2_-_thomas_s._laursen_-_web1.jpg
 (Foto: Thomas S. Laursen)

Det bliver spændende at se sangeren Måns Zelmerlöw være vært for Eurovision i 2016. (Foto: Thomas S. Laursen)

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-cta_facebook_116.png

Sponsoreret indhold