Nyheder11. maj 2015

Her er den nye ’Rita’-serie

Ny serie får premiere om en uge
Af af
Ny serie får premiere om en uge
Ny serie får premiere om en uge
 Foto: TV 2



Mandag aften sendte TV 2 ottende og sidste afsnit af 'Rita', og der er nok mange, der kommer til at savne den lidt trodsige - men hjertevarme - lærer.

Dog kommer vi ikke til at undvære 'Rita'-universet helt.

Om blot en uge sender TV 2 nemlig første afsnit af en ny serie, der bliver 'Ritas' efterfølger.

LÆS OGSÅ: Mille Dinesen: Jeg er vild med Rita

Mandag d. 18. maj er der således premiere på Danmarks første spin off-serie, 'Hjørdis', som følger Ritas til tider lidt naive kollega Hjørdis; spillet af Lise Baastrup. Den nye serie kommer også til at foregå på Islevgård Skole, og i serien kommer vi også til at møde skolelederen Helle (spillet af Ellen Hillingsø).

Men derudover er der ikke mange lighedspunkter med 'Rita'-serien, som har været en stor succes på TV 2 de sidste par måneder. Den nye serie er ifølge TV 2 mere familieorienteret og afspejler i højere grad titelfigurens barnlige tilgang til tingene.

LÆS OGSÅ: Mille Dinesen: Jeg fik en forkert diagnose

I første afsnit, der altså sendes på mandag, er temaet mobning. Her skal skolens elever sammen med Hjørdis og musiklæreren Gert (spillet af Martin Brygmann) stable en teaterkoncert på benene. Men de lidt privilegerede musikelever har ikke meget til overs for de mere nørdede outsider-elever og begynder at mobbe.

Hjørdis har dog ikke i sinde at lade mobberiet foregå, så hun sætter alt på spil - også sit job - for at gøre koncerten til en succes for alle.

Den nye TV-serie har fire afsnit.

Sponsoreret indhold