Nyheder28. august 2009

Henrik Qvortrup: Satser på Richard Gere

Der er fuld gang i spekulationerne om, hvem som skal spille den tidligere chefredaktør i ny film
Ligheden er jo slående mellem Henrik Qvortrup og Richard Gere. Den tidligere chefredaktør ser gerne, at Hollywood-skuespilleren portrætterer ham i Caspers nye film
Ligheden er jo slående mellem Henrik Qvortrup og Richard Gere. Den tidligere chefredaktør ser gerne, at Hollywood-skuespilleren portrætterer ham i Caspers nye film
 Foto: SE og HØR og All Over

- Hvor er Richard Gere henne på den liste? tordner SE og HØRs tidligere chefredaktør.

Listen, han henviser til, er Unibets. De har nemlig sat odds på diverse skuespillere, som skal spille den tidligere chefredaktør i en kommende film om bladet.

Som seoghør.dk skrev forleden, skal der laves en film om ugebladet baseret på en bog af den tidligere SE og HØR-journalist Peer Kaae, "I Sandhedens Tjeneste".

Casper Christensen har købt rettighederne, og han siger til seoghør.dk: - Ja, jeg vil gerne lave en film om de gode, gamle dage på SE og HØR.

- Det skal ikke ses som et angreb eller en personlig vendetta. Jeg husker bare bladet som et skørt sted i gamle dage, og det er en god ramme for en komedie. Der er ingen skuespillere på endnu, og jeg skal ikke selv spille med. Manus er næsten færdigt, men der går nok 1 års tid, før der sker noget - og måske slet ikke, siger Casper Christensen.

Rollen som ugebladets chefredaktør vil fylde godt op, og derfor har bettingfirmaet sat disse odds på rollen:

Hvem skal spille sladderbladets chefredaktør i "I sandhedens tjeneste"?

- Lars Mikkelsen 5,00

- Troels Lyby 6,50

- Anders Matthesen 8,00

- Robert Hansen 10,00

- Kim Bodnia 15,00

- Nikolaj Lie Kaas 18,00

- Casper Christensen 20,00

- Lars Hjortshøj 22,00

- Søren Pilmark 25,00

- Ulrik Thomsen 30,00

- Frank Hvam 50,00

- Uffe Holm 50,00

- Michael Carøe 65,00

- Jan Gintberg 100,00

- Jeg glæder mig i det mindste over, at Ole Thestrup ikke er på listen, tilføjer Henrik Qvortrup til seoghør.dk

Sponsoreret indhold