Nyheder3. maj 2009

Henriette Honoré: Savner ikke værtsrollen

Den billedskønne, tidligere vært på blandt andet Go´ Morgen Danmark har ikke planer om at vende tilbage til skærmen
Umiddelbart har Henriette Honoré ikke planer om at vende tilbage foran skærmen
Umiddelbart har Henriette Honoré ikke planer om at vende tilbage foran skærmen
 Foto: All Over

I mange år var hun blandt danskernes foretrukne skærmtrolde, men de seneste år har Henriette Honoré helliget sig en mere anonym tilværelse bag skærmen.

Det er ikke noget, hun umiddelbart har tænkt sig at lave om på.

- Jeg har travlt med mit job som salgsudviklingschef på Skandinavisk Filmkompagni, hvor jeg blandt andet laver medietræningskurser. Nu ser jeg bare frem til en sommerferie snart, som jeg nok holder med familien på Bornholm, fortæller blondinen til SE og HØR.

- Men du var jo inde som vikar på "Go´ Morgen Danmark" for nylig. Trækker det ikke i dig?

- Det er rigtig hyggeligt, at være på skærmen. Det er jo også et program, der står mit hjerte nær. Om jeg skal lave TV igen er der ingen konkrete planer om. Men igen - man kan jo ikke lave om på en gammel cirkushest som mig, så måske…, griner Henriette Honoré.

Sponsoreret indhold