Nyheder12. oktober 2017

Helle Thorning om datters seksualitet: - Først tænkte jeg 'åh nej'

Socialdemokraternes formand og landets tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt giver i en ny bog et sjældent indblik i, hvordan det var at sidde på magten, og hvordan tiden efter føltes. Og så fortæller hun også om dagen, hvor hendes 15-årige datter sprang ud som lesbisk
https://imgix.seoghoer.dk/media/9c296a63c3b44c7eb5ddca6e0690b3c4.jpg
 Foto: All Over

Hun har været Socialdemokraternes formand i over 10 år, og hun sad som landets statsminister i fire år.

Nu giver 50-årige Helle Thorning-Schmidt så et sjældent indblik i både sit private og offentlige liv. I sin bog ”Hvad man ikke dør af” fortæller politikeren blandt andet om, hvordan det var at sidde på magten, og hvordan tiden efter føltes.

Og så fortæller Helle Thorning-Schmidt også om den dag, hvor hendes datter Camilla fortalte, at hun var lesbisk. Datteren var 15 år, da hun gav sine forældre – Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnoch – besked.

I et interview med Go’ morgen Danmark fortæller Helle Thorning-Schmidt:

- Først bliver man lidt bekymret, for man tænker: "Åh nej, nu bliver tingene sværere for hende, end det ellers skulle have været, hvis man skal bo i udlandet, eller man gerne vil have børn sammen", men på den anden side er jeg helt vildt stolt af hende, siger Helle Thorning-Schmidt i interviewet med Go’ morgen Danmark og tilføjer:

- Jeg får helt tårer i øjnene af at tænke på hende, for jeg er stolt af, at hun på den måde vælger sit eget liv, og hvordan hun gerne selv vil leve. Det, synes jeg, er noget af det stærkeste udtryk for, at hun er en stærk person, siger Helle Thorning-Schmidt.

I bogen kommer landets tidligere statsminister også ind på sin sårbarhed. For selv om hun ikke er én, der viser sine følelser offentlig frem, har hun let til tårer:

- Jeg kan græde over hvilken som helst film, eller hvis jeg ser X Factor, men jeg tror ikke, det er det, befolkningen har lyst til at se, siger Helle Thorning-Schmidt i interviewet med Go’ morgen Danmark.

Foruden datteren Camilla har Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock også datteren Johanne.

Sponsoreret indhold