Nyheder16. marts 2017

Havana-Emil: Har fundet sin eneste ene

”Kurs mod fjerne kyster”- skipperen Emil er helt forgabt i sin kæreste.
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/3_102.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Der er god vind i sejlene for "Kurs mod fjerne kyster"s Emil Midé Erichsen.

Den 27-årige skipper kan nemlig krydse de to første ting af på listen over ting, han skulle nå, før han fylder 30.

Målene var nemlig at sejle en lang tur og finde en sød pige, han kunne få nogle børn sammen med.

Det fortalte den populære søfarer forleden.

– Jeg tænkte, at hvis jeg tager turen først, så er jeg 26, når jeg kommer hjem. Så har jeg et par år til at finde en sød pige og et par år til at få hende overbevist om, at vi skal lave nogle børn sammen, sagde Emil, som optog kontakten til sin gamle gymnasieveninde på den anden side af jorden.

– Jeg skrev en mail til Louise, som jeg ikke havde snakket med i tre-fire år – jeg kunne godt huske, at hun var lidt sød, lo Emil under foredraget i Tivoli Friheden i Aarhus forleden.

- Da jeg først så hende, vidste jeg godt, hvad klokken var slået, fortalte han senere til Billed-Bladet om, hvordan han faldt for Louise.

Det efterlader ham med god tid til at overbevise frøken Louise om, at de skal lave flere sømænd til Kløvedal-klanens voksende flåde.

Læs hele historien om Beha-familien i denne uges SE og HØR.

Sponsoreret indhold