Nyheder20. januar 2009

Hans Pilgaard: Klassekamp

Både statsministerfruen, Anne Mette Rasmussen, der siges at kunne danse, og den talende Gucci-taske, Helle Thorning-Schmidt, er blandt de mange, der stiller op
Den spraglede Hans Pilgaard skal være vært for en lige så spraglet flok af kendte danskere i Den Store Klassefest
Den spraglede Hans Pilgaard skal være vært for en lige så spraglet flok af kendte danskere i Den Store Klassefest
 Foto: TV 2

Hans Pilgaard er tilbage i førersædet, når TV 2 i sin stræben på høje seertal byder inden for til en sejrsikkert og nostalgisk genopfindelse af en af største underholdningssucceser.

Den Store Klassefest er tilbage på skærmen i den bedste sendetid, og en perlerække af kendte danskere inden for politik, sport og kultur er klar til at stille op i "Den Store Klassefest". I det første program møder Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, og kammeraterne fra Vejlebroskolen i Ishøj NFL-legenden Morten Andersen og hans klassekammerater fra Struer Borgerskole i Struer.

Hyggeligt frikvarter

- "Den Store Klassefest" har altid været en af de ultimative kronjuveler i TV 2s "underholdningspokalskab". Man finder ikke noget større fællesskab i Danmark end de erindringer, som alle, der har gået i folkeskolen, deler., siger Gitte Madsen, underholdningschef på TV 2.

Deltagerne er klar

I ni programmer kan seerne glæde sig til at stifte bekendtskab med Helle Thorning-Schmidt, Morten Andersen, René Dif, Clemens, Rikke Hørlykke, Joachim B. Olsen, Jesper Steinmetz, Johannes Langkilde, Sofie Lassen-Kahlke, Christiane Schaumburg-Müller, Anne-Mette Rasmussen, Thomas Evers Poulsen, Søs Egelind, Omar Marzouk, Lars Christiansen, Christian Stadil og Robert Hansen.


Sponsoreret indhold