Nyheder20. juli 2017

Gulddreng vil lave et boyband

I en ny Facebook-video annoncerer Gulddreng, at han nu vil skabe et boyband
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20170202-zulu_awards_2017-tsl-0115.jpg
 Thomas S. Laursen

Det går meget godt for Gulddreng. Den unge mand, med det borgerlige navn Malte Ebert, har de seneste år hittet med sangene "Model", "Se Mig Nu" og "Hva' Så", der hver især er blevet streamet tusindvis af gange og strøget til tops i Danmark.

Men nu er Gulddreng åbenbart klar til at skubbe sin karriere i en ny retning. I en video, der netop er blevet postet på Facebook, fortæller sangeren, at han er træt, og der ikke kommer mere musik. Om det er mediestunt ved man aldrig, når det drejer sig om den guldglade fyr, men det er sikkert og vist, at videoen allerede har vakt opmærksomhed blandt hans fans.

I den korte video afslører Gulddreng nemlig, at han vil skabe et boyband.

- Måske er det ikke mig, der skal videre. Måske er det et boyband. Jeg skal stadig tjene penge, så jeg laver et boyband, fastslår han, før en fanfare overtager klippet.

- Gulddreng kalder alle fuckboys i Danmark. Jeg har besluttet mig at give faklen videre. Og du kan komme med, lyder det hitmageren.

I opslaget på Facebook er der angivet en mail til Glass Management, der beskriver sig selv således på deres hjemmeside:

- We love music and our goal is to tend the business of music with passion and professionalism.

Se Gulddreng optræde:

Medina og Gulddreng til Equitour

Sponsoreret indhold