Nyheder1. december 2016

De 10 største uopklarede kvindemord: Gravet ned i skoven

Vivi Kristiansen var forsvundet i ti måneder, før hendes lig dukkede op i et hul. SE og HØR fortæller her om mordsagen, der rystede Danmark i 2009
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2_12.jpg
 Foto: Privat
Der sker typisk et sted mellem 40 og 60 mord om året i Danmark. Langt de fleste bliver opklaret af politiet ganske hurtigt. For de fleste drab ligner hinanden. Langt størstedelen af dem bliver begået af den dræbtes nærmeste – familie, ekskæreste eller en ven. Men enkelte af dem er så mystiske, at de griber danskernes opmærksomhed. SE og HØR har samlet ti af de drab på kvinder, som har sat sig fast i hukommelsen gennem tiden. Du kan læse den næste af dem i morgen aften her på seoghoer.dk.

En mandlig motionist måtte standse på sin tur i Valsømagle Skov nær Ringsted i maj 2009, da han så noget mystisk.

Kort efter kontaktede han politiet: Det var nemlig menneskeknogler, der stak op af et hul i jorden.

Ti måneder tidligere var 31-årige Vivi Kristiansen forsvundet – og sidst set i live ved en fest seks kilometer fra skoven, hvor det, der viste sig at være hendes lig, blev fundet.

Nogen havde dræbt Vivi Kristiansen og gravet hende ned. Men politiet har hverken fundet en gerningsmand eller vedkommendes motiv til at slå moderen til tre ihjel.

Sponsoreret indhold