Nyheder24. juli 2015

Gnags-legende død: Peter A. G. i dyb sorg

Ivan Sørensen, der i mange år spillede keyboard i det danske band, er død, meddeler bandets forsanger
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gnags_-_rockon_-_web1.jpg
 Foto: Rockon

Peter A. G. fra det aarhusianske band fortæller på sin facebook-profil, at Gnags’ tidligere medlem Ivan Sørensen afgik ved døden d. 22. juli.

- Det er med stor sorg, vi må meddele, at Ivan Sørensen, GNAGS legendariske orgelspiller og keyboard-mand fra 1972-2003 er død i Ajstrup den 22.7., skriver Peter A. G. på sin facebook-profil.

Forsangeren fortsætter med at fortælle, hvordan han og resten af det originale band begyndte at spille sammen tilbage i 70’erne i Smilets by, hvor de boede sammen på kollektiv.

[node:aller-related-content]

Allerede i en ung alder skulle Ivan Sørensen have ’et usædvanligt musisk talent’, som Gnags formanden udlægger det.

- Specielt som Hammond-organist var Ivan uovertruffen. Hans sans for det harmoniske, hans feeling og ustoppelige fantasi. Spil som et bål, der knitrer, spil som havet, eller vand, der risler ned ad bakke. Ku´ du lave sådan lidt markedsstemning, hvor det dufter sødligt henne fra pigen med de glasserede æbler? Ivan mestrede det hele. Også salmerne, sangene fra sangbøgerne og viserne. skriver Peter A. G. meget detaljerigt om Ivan Sørensens evner.

Ivan Sørensen var født i 1955, hvilket gør, at han var omkring de 60 år, da han døde.

Sponsoreret indhold