Nyheder3. september 2015

Fiasko "Gitte Talks" flyttes - seerne svigter

- Vi har valgt at rykke programmet en time, så det fremover bliver vist klokken 22.00, og på den måde forhåbentligt får lidt flere seere ind, siger kanalchef Anne Garlichs,
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20150708_wen_-_gitte_24.jpg
 Kasper Wenstrup

Et langt liv som Hollywood-kendis er åbenbart ikke nok for Kanal 4s seere.

Der var store forventninger til Brigitte Nielsens nye talkshow, "Gitte Talks", men ved det første program svigtede seerne den langlemmede stjerne, som ellers har nok af underholde med...

Kun 32.000 seere så med på første udsendelse tirsdag, og nu rykker Kanal 4 programmet i håb om at få flere seere.

Kanalchef Anne Garlichs siger til seoghør.dk:

”Vi har med "Gitte talks" forsøgt at give talkshow-genren et nyt og forfriskende take, som vi er enormt glade for, ligesom vi også er for Gitte, som er fantastisk som vært.

Men vi må konstatere, at programmet desværre ikke har fået lige så godt fat i seerne, som vi havde håbet på.

Konkurrencen er benhård på det tidspunkt, og derfor har vi valgt at rykke programmet en time, så det bliver vist klokken 22.00, og på den måde forhåbentligt får lidt flere seere ind, hvilket programmet klart har fortjent.”

Næste tirsdag vil vise om kanalchefen får ret.

Sponsoreret indhold