Nyheder2. november 2015

Geo skal skilles

Standupkomikeren Geo og radioværten Christiane Vejlø skal skilles
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bb-831027.jpg

Standupkomikeren Geo og hans hustru, radioværten Christiane Vejlø, skal skilles.

Det fremgår af et opslag, som Geo har lagt på sin Instagram-profil.

Opslaget er skrevet af Christiane Vejlø, og parret traf beslutningen om at gå fra hinanden for tre måneder siden.

De har sammen datteren Effie.

- For nu næsten tre måneder siden besluttede Geo og jeg, at vores rejse som ægtefolk var nået sin ende og samtidig påbegyndte vi en ny rejse som fortrolige venner med et varmt fælleskab og stor kærlighed omkring vores fantastiske datter Effie, skriver Christiane Vejlø.

For parret har indrettet sig, så Effie kan se lige meget til sin mor og far.

Fra i dag bor vi fem minutter fra hinanden og har stadig planer om at blive gamle sammen - men i nogle nye rammer. Vi er for evigt bundet sammen, og det tror vi, vi kan få noget rigtigt godt ud af, skriver Christiane Vejlø.

Og selv om parret ikke længere er gift har de stadig en stor kærlighed til hinanden.

"Tak for en masse dejlige år og velkommen til en masse nye dejlige år" stod der på en seddel ved en rose, jeg fik forleden. Kærligheden og respekten kan faktisk godt sejre, selv om et ægteskab ikke er den rigtige konstellation. Og det er vi helt utrolig stolte over, skriver Christiane Vejlø.

Parret blev gift i 2009.

Opslaget om skilsmissen har kun afstedkommet positive reaktioner.

- Jeg synes I er mega seje både dig og Christiane Det er SÅ respekfuldt, at skilles som venner.. Det kunne mange sgu lære af . Jeg er sikker på I kan inspirere andre til, en god og stille skilsmisse, skriver en af Geos følgere.

Se opslaget og kommentarerne herunder:

Et billede slået op af geocomedy (@geocomedy) den

2. Nov 2015 kl. 1:09 PST

Sponsoreret indhold