Nyheder6. marts 2022

Fy for den! Gravid kvinde finder maddiker i bunden af sin McDonald's-sodavand

Britiske Natalia Reynolds holder sig fremover til KFC, efter hun gjorde et grumt fund i sin cola fra McDonald's
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mcdmider.jpg
 Foto: TikTok / @rae_reynolds

At slukke tørsten med en iskold cola er noget nær det bedste, men for 27-årige Natalia Reynolds endte den læskende lise med at blive et ulækkert mareridt.

For efter hun havde bundet en Cola Zero fra McDonald's, fandt hun noget ganske uventet – og meget ulækkert – i bunden af kruset.

På sin TikTok viser hun, at hun har fundet noget, der ligner maddiker, i bunden af sin cola.

Kvinden, som er gravid, gjorde det grumme fund nogle timer efter, hun havde bundet sin læskedrik.

Det var, da hun ryddede op i sin bil, at hun fandt maddikerne i colakruset.

Til The Sun fortæller kvinden, der bor i Doncaster i South Yorkshire, at hun ikke har kunne mærke, om hun fik nogle af maddikerne i munden, ligesom smagen ikke blev påvirket af det klamme fund.

Natalia fortæller også, at hun tog tilbage til den McDonald's, hvor hun havde købt sin cola, men der var ikke meget at komme efter.

– Alle medarbejdere kom og så på colaen og så med væmmelse på mig, som om de tænkte: "Ad, har du drukket det? ", genkalder hun og tilføjer:

– Jeg tænkte, at de burde undskylde. Men der var ingen anger eller undskyldning.

Natalia blev tilbudt en ny cola, men hun havde på ingen måde lyst til at indtage noget fra McDonald's. Hun siger, at hun fremover vil holde sig til fastfoodkonkurrenten KFC.

Den 27-årige kvinde er også bekymret over, hvad det muligvis ufrivillige indtag af maddiker har gjort ved hendes ufødte barn.

– Jeg var 24 uger henne på det tidspunkt, og det har gjort mig ekstra bekymret, nu når jeg ved, jeg har drukket det her, afslutter hun.

En talsperson oplyser, at den omtalte McDonald's-restaurant er blevet undersøgt, og der var ingen tegn på skadedyr. Fastfoodkæden har nu indleveret kruset med maddiker, så det kan undersøges nærmere.

Se videoen af maddikerne i videoen:

Sponsoreret indhold