Nyheder16. november 2013

Fodboldspiller må sige farvel i "Vild med dans"

Sidste dans for fodbold-godten og Claudia
https://imgix.seoghoer.dk/media/1831f6ef03de4316a845fce7eed000bf.jpg
 Foto: Facebook



Fredag aften stod det klart, at det er komikeren Uffe Holm og hans partner, Karina Frimodt, den tidligere fodboldspiller Allan Simonsen og partneren Sofie Kruuse samt bordtennisspilleren Mie Skov og Mads Vad, der skal dyste om de to eftertragtede finalepladser i Vild med dans.

Det blev nemlig sidste dans for fodboldspilleren Mads Laudrup og Claudia Rex, der måtte vinke farvel i konkurrencen. De var i omdans mod Mie Skov og Mads Vad.

Vind en Allan Simonsen-bold
Hele to gange hver skulle de fire tilbageværende par i Vild med dans på gulvet i fredagens show.
Der blev nemlig først danset henholdsvis cha-cha-cha, vals, jive og quickstep af de fire par, og her var det Uffe Holm og Karina Frimodt, der scorede flest point fra dommerne.

Hele 37 blev det til, mens Allan Simonsen og Sofie Kruuse i den anden ende af skalaen kun fik 13.
Efterfølgende lå der endnu en stor opgave foran parrene.

De skulle nemlig danse en argentinsk tango, der blev gjort ekstra svær af, at alle nydanserne havde gulvet alene i 30 sekunder.
Det håndterede parrene på forskellige måder, og for bold-ekvilibristen Allan Simonsen betød det, at han havde fået lov at få en fodbold med på gulvet.

Dommerne kaldte det for "hans bedste dans endnu", og kvitterede med hele 21 point, hvilket er tæt på en fordobling af de point, han ellers har fået af dem.

Se taberparret danse

Semifinalen i Vild med dans sendes fredag den 22. november klokken 20.00 på TV2.

Sponsoreret indhold