Nyheder1. maj 2016

Flænset op: Balou overraskede mand i haven

Den syvårige labrador var tæt på at miste livet, da familien en sen aften lukkede ham ud i deres baghave i Svenstrup. Han blev syet med over 150 sting
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/020416baloo_17.jpg
 Foto: René Schütze)

Det ca. 50 centimeter lange ar strækker sig fra midt på ryggen og ned over bugen på den syvårige labrador Balou og er det uhyggelige syn af en gal mands værk. Et vidnesbyrd om, at det var her, at den ellers glade og tillidsfulde hund blev flænset op med et snit fra en skarp kniv.

– Det er heldigt, at han overlevede. Dyrlægevagten i Hobro fortalte, at han aldrig havde set noget så grusomt før, da vi kom med Balou, som straks kom på operationsbordet, hvor såret blev renset, og der blev lagt dræn ind. Balou blev til sidst syet sammen med over 150 sting. Operationen varede over to timer.

– Kniven må have været nærmest skarp som et barberblad, for snittet er meget fint. Hvis det havde været blot millimeter dybere, havde han sikkert været død. Heldigvis blev ingen indre organer ramt. Det er vanvittigt, at nogen kan finde på den slags, fortæller Balous ejer, Arne Hansen fra Svenstrup nær Aalborg.

– Da vi kom hjem fra dyreklinikken og ringede til politiet for at melde det, spurgte de, om vi havde mistanke til en formodet gerningsmand. Det havde vi ikke, og så kunne de kun betragte knivoverfaldet på vores hund som hærværk, siger Lene Hansen hovedrystende og stadig chokeret.

https://imgix.seoghoer.dk/020416baloo_1.jpg
 (Foto: René Schütze)

– Så slemt så det ud. Billedet er taget af dyrlægen, som opererede Balou, og han sagde, at det var værre, end man kan se på billedet, fortæller Arne Hansen og viser det gruopvækkende foto (Foto: René Schütze)

https://imgix.seoghoer.dk/img_0431.jpg
 (Foto: Torben Lindbjerg/Familiedyrlægerne Hobro)

Her er Balou fotograferet umiddelbart efter operationen, hvor han blev syet med over 150 sting. Heldigvis ramte kniven ingen indre organer. Så havde hunden sikkert ikke overlevet (Foto: Torben Lindbjerg/Familiedyrlægerne Hobro)

Hylede af smerte
Det brutale knivoverfald på Balou skete om aftenen ca. kl. 23, da Arne Hansen som sædvanlig ville gå dagens sidste tur med sin hund.

– Jeg lukkede ham ud i vores lukkede baghave, mens jeg gik ud i entreen for at tage sko og jakke på. Nærmest i det samme hørte vi Balou hyle hjerteskærende af smerte. Det var forfærdeligt. Da jeg kom ud i haven og fik fat i ham, kunne jeg se, at hele den ene side var skåret op.

– I det samme kunne jeg se en person gå meget hurtigt væk på fortovet på den anden side af vejen. Men jeg tænkte jo mest på at redde vores hund, som var helt ude af den.

– Balou er normalt en glad og imødekommende hund, som løber hen til folk og snuser. Han gør ikke en kat fortræd. Knivstikkeren må have grebet fat i hans halsbånd og holdt ham fast, mens han flænsede ham op.

– Vores teori er, at det har været en indbrudstyv, som har sneget sig ind i haven. Her på vejen har vi haft fire indbrud inden for tre uger. Der var mørkt i huset undtagen i den bageste stue, hvor Lene og jeg sad. Og så er han blevet overrasket, da vi lukkede hunden ud, siger Arne Hansen.

[node:aller-related-content]

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_51.png

Hunden er bange
Balou kom hjem fra dyreklinikken dagen efter operationen.

– Balou har været vant til vores have, lige siden vi fik ham som hvalp. Han kender den, som mennesker kender deres egen bukselomme. Men efter den aften hvor han blev sprættet op med en kniv, er han bange for at komme derud, når det er mørkt, siger Lene Hansen.

– Nu har han det heldigvis godt igen. Vi har dog måttet til dyrlægen fire gange for at få skiftet dræn, fordi der var gået betændelse i noget af såret. Derfor er han også på penicillin – og smertestillende piller. Det har indtil nu kostet 14.000 kr. i dyrlægeregninger.

– Men det vigtigste er, at han overlevede det brutale overfald. En hund er jo som et familiemedlem – som éns eget barn. Og vi er da bange for, at det skal ske igen, for gerningsmanden finder politiet nok aldrig, sukker ægteparret.

https://imgix.seoghoer.dk/020416baloo_23.jpg
 (Foto: René Schütze)

Balou elsker sin have. Men efter at han blev flænset op med en kniv, er han nu bange for at komme derud, når det er mørkt (Foto: René Schütze)

Sponsoreret indhold