Nyheder21. juni 2014

FINALE: Hvem har Danmarks hurtigste sæbekassebil?

SE og HØR livestreamer storstilet finaleshow på Rådhuspladsen . Det øverste livefeed virker ikke. Brug det i bunden af artiklen
Af af
Der bliver fuld tryk på familieunderholdningen på Rådhuspladsen lørdag.
Der bliver fuld tryk på familieunderholdningen på Rådhuspladsen lørdag.



Så er der kun et lille døgn til, at finalen i Volkswagen Sæbekasse DM 2014 afvikles på selveste Rådhuspladsen i København.

Og du kan følge den spændende begivenhed på seoghoer.dk, hvor vi livestreamer hele finaleshowet, der begynder lørdag klokken 11 og slutter klokken 16.

Følg finalen her.



Det storslåede show bliver bundet sammen af den kendte tv-vært Camilla Ottesen, der i en årrække har været vært og kommentator på familiekonkurrencen.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/06150173113a4103ac273b3438dfce23.jpg


Søde Camilla Ottesen binder hele showet sammen. (Foto: All Over)

- Det bliver en sindssyg sjov eftermiddag, hvor en masse familiefædre og enkelte mødre har det rigtig sjovt med deres børn, siger Camilla Ottesen til SE og HØR.

52 hold i finalen
Forud for finalen er gået en række forhandlermesterskaber hos 26 lokale VW-forhandlere i løbet af maj og juni måned.

Herfra er nummer et og to kvalificeret til finalen, der således kommer til at bestå af 52 hold bestående af en voksen og et barn, der skal konkurrere om Danmarksmesterskabet.

Ved de indledende runder har kendisser som DR-værten Lotte Thor, skuespilleren Martin Brygmann og Christian Grau fra "Kender du typen" kastet stjerneglans over konkurrencen, og nedenfor kan du se tre videoklip med de tre kendisser i sæbekassedyst.

Se Lotte Thor, Martin Brygman og Christian Grau drøne af sted med sæbekassebilerne her.

You need a browser that can handle Iframes to be able to view this page.

Her kommer Lotte Thor i mål lang tid efter sine konkurrenter.


You need a browser that can handle Iframes to be able to view this page.

Her kan du høre deltagernes reaktioner.

You need a browser that can handle Iframes to be able to view this page.



Ud over æren ved at kunne kalde sig Danmarksmester er der meget flotte præmier til de tre øverst placerede børn og deres far/mor eller voksenven.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/2cde438667d740c48f936b7b7f0166a3.jpg


Rådhuspladsen er klar til at tage imod de håbefulde finaledeltagere.

Organisationen Børns Voksenvenner spiller en stor rolle i årets DM og halvdelen af alle deltagergebyrer på 100 kroner doneres til organisationen.

- Børns Voksenvenner arbejder med at tilbyde voksenrelationer til børn fra familier, der mangler overskud i hverdagen, eller børn der mangler en far eller en mor, og med VW Sæbekasse DM 2014 sætter vi fokus på Børns Voksenvenners gode sag, og vi håber, at vi igen i år skaber en masse gode familieminder, lyder det fra Volkswagen Danmark.

Flotte præmier
Nummer et i finalen vinder en familierejse med Spies Rejser til en værdi af 25.000 kroner.

Til nummer to er der et eksklusivt værktøjssæt fra Black & Decker til en værdi af 10.000 kroner.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/70052760c06b4f5faf3f808dff54025c.jpg


Dette flotte firemandstelt er tredjepræmien i DM-finalen. (Foto: Volkswagen)

Nummer tre i konkurrencen kan også komme på ferie, idet præmien er et dejligt firemandstelt udformet som et folkevognsrugbrød. Teltet har en værdi af 3.200 kroner.

- Der er store præmier, og fædrene og deres børn går virkelig op i det med liv og sjæl. Det er super fedt at se, hvordan de inden løbene går og sparker til dækkene og pimper bilerne og sikrer sig, at de er toptunede, siger Camilla Ottesen.

Slår hårdt ned på tyvstart
Deltagerne går så meget op i det, at der tidligere har været problemer med tyvstart, når fædrene og deres børn kappes om at komme hurtigst rundt på banen på Rådhuspladsen.

- Det skal vi være mere skarpe på i år, siger Camilla Ottesen.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/db5369bbcfd54d74bcc10411972c842b.jpg


Præmien i Volkswagen Spurten 2014 er denne flotte legobus til en værdi af 995 kroner. (Foto: Volkswagen)

Det bliver en eftermiddag, hvor alle kan være med.

Ud over at finde en Danmarksmester skal der samtidig findes en vinder af konkurrencen "Danmarks flotteste sæbekassebil".

Og alle kan komme ind fra gaden og deltage i den såkaldte "Volkswagen Spurten 2014".

Det er en konkurrence, hvor der stilles sæbekassebiler til rådighed, og hvor det gælder om at skubbe en makker i en sæbekassebil så hurtigt som muligt gennem en bane på 100 meter, der er udlagt på Vester Voldgade.

Reggae-stjerner spiller op
Ud over de rene sæbekasse-konkurrencer er der også musisk underholdning for deltagerne og tilskuere.

Det er reggae-duoen Djämes Braun og reggae-musikeren Pharfar, der spiller op.

Camilla Ottesen glæder sig til en rigtig familieeftermiddag.

- Ideen med, at det er et familiearrangement, hvor børn og deres forældre er sammen om noget og har arbejdet sammen om sæbekassebilen er rigtig dejligt, siger Camilla Ottesen.

Se med på seoghoer.dk
Hun er stadig lidt stækket rent bevægelsesmæssigt, efter at hun for halvanden uge siden skulle spille stærk kvinde i sin have og tabte en træstub på 80 kilo ned over sin ene storetå.

Det kostede en tur på skadestuen med en yderst blodig tå, hvor neglen hang i en tynd tråd, og hun blev sendt hjem på krykker.

- Det går bedre, og jeg har smidt krykkerne. Jeg er stadig noget hæmmet bevægelsesmæssigt, men det betyder jo ikke noget for mundtøjet, så jeg kommer til at kommentere lige så livligt, som jeg plejer. Men jeg plejer at løbe med rundt, når sæbekassebilerne er på banen, og på det punkt kan det godt være, at jeg kommer til at skære lidt ned. Jeg ved dog med mig selv, at når først finalen er i gang, kommer jeg nok til at løbe lidt med rundt alligevel, siger Camilla Ottesen.

Hvis du af den ene eller anden grund ikke har mulighed for at overvære DM-finalen live på Rådhuspladsen, så klik ind på seoghoer.dk, hvor du kan følge den dejlige familie-eftermiddag fra start til slut.


Sponsoreret indhold