Nyheder2. maj 2016

Eva mistede sin mor som ung – og blev vred på sin far

Når børn mister den ene forælder, er det ikke utænkeligt, at barnet udvikler en slags vrede mod den forælder, der står tilbage. Sådan var det også for Eva Malou Bundgaard, der i aften fortalte sin historie i ’Mor er død – men det taler vi ikke om’
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/evva.jpg
 (Foto: B-film/DR1)

Eva Malou Bundgaards liv blev med ét flået itu, da hendes elskede mor døde. Men det var ikke kun sorgen og tabet, som en ung Eva kæmpede med.

Efter dødsfaldet oplevede hun også, at hun udviklede en vrede over for sin far – for far var ikke mor, og hun havde brug for mor.

Eva fortalte mandag aften sin rørende historie i DR1-dokumentaren ’Mor er død – men det taler vi ikke om’. Programmet viste optagelser fra dengang, hvor en ung Eva gik i sorggruppe for at bearbejde både tabet af sin mor og vreden til sin far.

- Jeg havde virkelig brug for en, der kunne holde mig i hånden på samme måde, som jeg havde haft hele vejen igennem min barndom, sagde en ung Eva under et af sorgmøderne.

Men mor var død – og far kunne ikke påtage sig en ”mor”-rolle.

- Han havde jo aldrig prøvet det. Han har jo altid bare haft mor. Mere og mere så opbyggede jeg en slags had til ham, fordi han ikke var mor. På nogen punkter synes jeg bare, det var så uretfærdigt, fortalte en ung Eva til sorgmødet.

I dokumentaren ’Mor er død – men det taler vi ikke om’ mødte vi også Eva den dag i dag, hvor hun selv er blevet mor. I programmet fortalte Eva, at vreden til sin far varede ved længe efter moderens død.

- Jeg kan virkelig tydeligt huske en episode, hvor min far kom op og sagde ”hvorfor må jeg ikke kramme dig mere?”. ”Det har du aldrig gjort”. Jeg havde så meget vrede på ham i så lang tid, fortalte Eva i programmet.

I programmet forklarede Eva også, at det tog tid at acceptere, at hendes far fandt en ny kæreste. Pludseligt var faderen meget interesseret i kunst – noget Eva fandt meget mærkeligt. Og da kæresten og faderen flyttede sammen, blev det hele endnu mere svært.

- Uden at spørge min søster og mig begyndte de at ændre huset. Den vrede holdt i månedsvis, fortalte Eva i ’Mor er død – men det taler vi ikke om’.

I dag har Eva heldigvis udviklet et godt forhold til både sin far og hans nye kæreste.

- Han tager del i mit liv.

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_54.png

Sponsoreret indhold