Nyheder27. september 2014

Erik Brandt ude af Vild med dans: Jeg var nok lidt stiv

Andet par er ude af det populære danse-program
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/af835d803527470f98e0dbd1821bcb2b.jpg



Fredag aften sluttede dansefesten for Erik Brandt og Vivi Siggaard, som måtte forlade dette års Vild med dans efter at have forsøgt sig med en paso.

Og det var et tydeligt skuffet dansepar, der mødte pressen kort tid efter, at de var blevet stemt hjem:

- Jeg er ærgerlig, men sådan er spillet, sagde Erik Brandt, før partneren Vivi Siggaard tilføjede:

- Vi troede, vi havde mere underholdningsværdi.

- Der skal ikke være nogen undskyldning, måske var jeg lidt for stiv i benene, supplerede Erik Brandt, før han afslørede, hvad han nu skal bruge tiden på:

- Jeg skal relancre Margit Brandt. Det har jeg forstand på. Det bliver dejligt med noget, hvor jeg skal bruge hovedet.

Parret røg fredag aften i omdans med Tine Baun og Frederik Nonnemann, der dog kunne ånde lettet op, efter at de fire dommere sendte dem videre efter omdansen.

Aftenen bød på hele 11 par på gulvet i fire forskellige danse, alt fra jive og quickstep til paso og tango. Så der var naturligt nok nervøsitet at spore hos alle par, inden det var deres tur til at vise dansetrin på Vild med dans-gulvet.

LÆS OGSÅ: Frække Astrid Krag: Fik en femmer i røven

Silas Holst og partneren Sara Maria Franch-Mærkedahl fik rosende ord og topkarakterer fra dommerne, hele 23 points, for deres paso, som de dansede til den måske lidt utraditionelle sang 'Syd for Køge'.

Også Johannes Nymark, der sammen med Silas Holst blev fædre for blot en uge siden, fik ros og gode points sammen med sin partner, danseren Claudia Rex. For deres quickstep kunne de således se de fire dommere belønne dem med 12 points, efter at Anne Laxholm havde kaldt parrets dans 'meget, meget flot'.

Aftenens Vild med dans afslørede også et par utraditionelle læringsmetoder fra Thomas Evers Poulsen, der danner par med tidligere sundhedsminister Astrid Krag. For at finde de helt rette paso-trin havde Thomas Evers Poulsen nemlig udstyret sin partner med en femmer mellem ballerne i træningslokalet.

På den måde kunne den erfarne danser spotte, hvis Astrid Krag ikke strammede ballerne nok i træningslokalet. Parret røg som det første par i omdans sidste fredag, men kunne i aften ånde lettet op. Parret gik direkte videre, efter at de havde modtaget 12 points og rosende ord for dommerne for deres paso.

Sidste fredag røg det første par ud af den populære dansekonkurrence. Og det var komiker Thomas Wivel, der sammen med dansepartneren Katrine Bonde måtte sande, at talenterne på dansegulvet ikke rakte.

- Jeg formåede ikke at få teknikken med. Jeg var nok for nervøs. Jeg prøvede at få charmen med, men det er rimeligt, at jeg røg ud. Det er fuldt fortjent, lød det fra en skuffet Thomas Wivel til SE og HØR sidste fredag.

Sponsoreret indhold