Nyheder22. september 2016

Se klippet: Dronningen efterligner abe – og bliver hyldet af alle

Dronning Margrethe bliver lige nu hyldet, efter at hun efterlignede en abe under et interview. Se klippet her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dronning_abe.jpg
 (Foto: Facebook/TV 2 NYHEDERNE)

Det er alle ikke dronninger, der kan slippe afsted med at efterligne en abe og blive hyldet af en hel befolkning.

Det er ikke desto mindre, hvad der er godt i gang med at ske for hele Danmarks Daisy, efter at hun onsdag viste, hvordan en uartig abe opførte sig, når den så et gebis.

Dronningens ”aber-i” skete i forbindelse med en ny udstilling ”Fra Kongehusets gemmer”, hvor en perlerække af kongehusets artefakter bliver udstillet. Her var dronningen faldet over et abebur, som havde tilhørt dronning Margrethes farmor, dronning Alexandrine.

Dronning Alexandrines abe hed Monkey og var noget af en spilopmager, afslører dronningen i et interview i forbindelse med den nye udstlling:

- Denne her abe, som hed Monkey, var en meget uartig lille abe, og min far havde mange anekdoter om den. Blandt andet den, at den ikke kunne lide folk med gebis. Så begyndte den at gøre sådan, forklarer dronningen i interviewet, hvorefter hun – på humoristisk vis – imiterer den frække abe.

Og det er altså ikke gået ubemærket hen i det danske kongerige. Faktisk er det strømmet ind med roser og hyldester til dronningen, efter at blandt andre TV 2 lagde klippet på sin Facebook-side:

- Vores dronning er bare for skøn. Elsker at høre hende fortælle, skriver én blandt andet.

- En ganske særlig dronning. Hvor er det dog dejligt, at hun gang på gang tør vise hvilket pragtfuldt menneske, hun også er, skriver en anden.

- Vores dronning er en fantastisk fortæller... Hendes børnebørn er heldige, skriver en tredje.

Du kan se det meget omtalte klip med dronningen herunder:

Sponsoreret indhold