Dronning Margrethe: Mary var ikke fin nok

Dronningen var ikke sikker på, at Mary var den bedste for Frederik. Det skriver B.T. i dag.

Derfor forsøgte Margrethe gentagne gange at få sin søn til at møde prinsesse-emner, som med deres blå blod ville være mere passende hustruer end en "borgerlig", australsk pige fra Tasmanien.

Det påstår den tyske adelsmand og journalist Alexander von Schönburg, som har skrevet bogen "Alt dette du ikke vidste om konger, men du gerne ville vide", skriver B.T.

Ifølge ham var dronningen så opsat på, at Frederik skulle gifte sig med en kvinde med blåt blod i årerne og diademer i smykkeskrinet, at hun en sommer valgte at tage sagen i egen hånd.

- I sommeren 2003 gjorde dronning Margrethe II af Danmark et sidste fortvivlet forsøg på at få sin søn Frederik til at fatte interesse for en "standsmæssig" brud. Uden at fortælle ham om sine hensigter inviterede hun flere smukke, unge, ugifte prinsesser til Fredensborg Slot. De fleste af dem kom fra Tyskland, skriver Alexander von Schönburg, som i bogen understreger, at kronprinsen bestemt ikke var vild med at opleve sin mor i rollen som Kirsten giftekniv.

På det tidspunkt var han og Mary allerede et fasttømret par. Når venner holdt fødselsdag, barnedåb eller bryllup, stod Mary som en selvfølgelighed også på invitationen, og selv var hun også godt i gang med at forberede sig til sit nye liv i Danmark.

I et halvt år havde hun boet i en lejlighed på Langelinie, hun gik til danskundervisning, og hun havde også mødt sin kommende svigerfar.

Men til denne sommerfest var hun af gode grunde ikke inviteret med på Fredensborg Slot, og det var derfor en lidt mut kronprins, som mødte prinsesserne.

- Kronprinsen gennemskuede sin mors plan, affandt sig med besøgene, talte tydeligt modstræbende med de unge damer og trak sig hurtigst muligt tilbage under et eller andet påskud, skriver von Schönburg, som udkom med bogen i Tyskland i oktober.

Selv er han en del af den adelige Thurn und Taxis-familie, hvilket betyder, at han er langt tættere på de kongelige hovedpersoner end de fleste andre skribenter.

Samtidig er han en respekteret forfatter i Tyskland. Han har bl.a. skrevet for magasinet "Park Avenue" og for det meget respekterede "Vanity Fair".