Nyheder23. august 2016

DR-redaktør flov over egen video om guldvinderen Pernille Blume

P3's video om den danske guldsvømmmer vækker harme i egne rækker
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pernille-blume_0.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup)
En musikvideo om den danske guldvinder ved OL, svømmeren Pernille Blume, som DR's P3 har lavet, er for meget selv for DR's egne folk, skriver Ekstra Bladet. Videoen er åbenlys sexistisk.
- Du ligger der og smiler sjaskvåd, og Du får noget til at vokse og dunke i min krop. Det er nogle af linjerne i sangteksten og også ordet sæddepot indgår flere gange. Ordene synges af en kikset mand i meget stramme badebukser.
Videoen har fået mange negative kommentarer på Facebook. - Hvad i alverden bilder DR sig ind at lave en nedværdigende, seksualiserende sang om en kvindelig sportsstjerne? Hvor er I ulækre, altså', skriver Trine Ødemotland. - Så kritiserer man muslimernes kvindesyn. En kvinde vinder medalje i OL og straks laves der en sang om, hvordan man vil knalde hende!! Føj!!, skriver en anden i en kommentar på Facebook.
Og DR er nu på retræte i forhold til den upopulære video, der er lavet af P3's satireafdeling. - I virkeligheden har det været P3's intention at udstille måden, der bliver talt om kvindelige sportsudøvere på, siger digital redaktør på P3 Jonas Delfs til Ekstra Bladet. - Vi har selv været med til at hylde Pernille Blume for en utrolig flot indsats. Alligevel har vores indtryk været, at hun har fået uproportionelt stor mediedækning, og vores bedste bud er, at det er fordi, hun er smuk. Så ideen var, at vi ville udstille sexisme ved at lave en super karikeret video, forklarer han til avisen. Men han medgiver samtidig, at det nok ikke er tydeligt nok, at der er tale om en karikatur og at han selv føler, at den på nogen punkter går over stregen. - Den er klam og ulækker, og jeg synes også personligt, at der er fraser, som eksempelvis sæddepot, der går over stregen. Men sådan er det, når man går til stregen. Så kommer man af og til til at træde over. At nogen reagerer på det, forstår jeg godt, siger Jonas Delfs til Ekstra Bladet. Se videoen her:
Se Facebookopslaget med videoen og de mange kommentarer:

Sponsoreret indhold