Nyheder2. maj 2016

Det vælter ind med lykønskninger til gravide Christiane

Danskere på Instagram er begejstrede over, at Christiane Schaumburg-Müller og L.O.C. skal være forældre

Så glade var Christiane og L.O.C.

TV-værtinden Christiane Schaumburg-Müller har her til formiddag overrasket alle ved på Instagram at annoncere, at hun er gravid. Faderen er Christianes eksmand, rapperen L.O.C.

- Om ikke så længe skal Liam og jeg nemlig være forældre til en sund og rask dreng. Noget som vi ikke kunne være mere lykkelig over, og som altid har været meningen for os. Jeg er i den syvende himmel og lykkeligere end nogensinde før, skriver Christiane Schaumburg-Müller på Instagram.

Den store nyhed har fået mange af hendes 291.000 følgere på Instagram til at bryde ud i glæde. I skrivende stund har næsten 2.500 liket opslaget, mens omkring 200 har skrevet en kommentar:

- Stort tillykke - og meget modent udgangspunkt for en familieforøgelse. Håber vi får lov til at se mave og baby til den tid. Al held og lykke til jer, skriver brugeren simoslife.

- Tillykke til jer begge! Og hvor er det fedt a hører i stadig er sammen! I er så'n et godt par og i klæder hinanden!, skriver marielouiseca

- Det er den bedste nyhed jeg læst! Som tro fan og følger er det her sådan en dejlig nyhed! glæder mig så meget til at følge med og følge jeres kærlighed endnu en gang!, mener fiedannebergandersen

Du kan se flere billeder af Christiane og L.O.C i galleriet øverst.

Sponsoreret indhold