Nyheder30. august 2011

Derfor er Ciano ude af For lækker til love

Reality-stjernen blev vraget af TV3 – se, hvorfor
Ciano er ude af For lækker til love - ny skal han være med i et andet reality-show
Ciano er ude af For lækker til love - ny skal han være med i et andet reality-show
 Foto: All Over

Når den nye sæson af For lækker til love ruller over skærmen fra torsdag aften, bliver det uden Ciano, som ellers var en af de centrale figurer i første sæson. Og det er ikke kun hans eget valg.

- Både og. Den rigtige historie er, at jeg gerne ville have løn for at være med, og det giver de ikke deltagerne. Men så tænkte jeg over det, og besluttede, at jeg bare kunne tjene penge på at køre Ciano-style og så stadig være med i programmet, siger Ciano, som dog endte med at blive valgt helt fra af TV3.

Læs også: Ciano: Kommer for tidligt

- Det havde noget at gøre med, at jeg ikke havde været helt ærlig i de første afsnit. De vil gerne have troværdige mennesker med i programmet - og jeg respekterer deres valg, fortæller reality-deltageren til seoghør.dk.

Modsat nogle seere, som sikkert vil ærgre sig over ikke længere at skulle følge Ciano i hans jagt på kærligheden, er han ikke selv specielt ærgerlig over at være valgt fra.

Læs også: Snyd i For lækker til love

- Jeg har det fint nok. Jeg er faktisk glad for ikke at være en del af det. Det var en spændende oplevelse og et vildt program, men måske er det i virkeligheden lidt for overfladisk til mig. Og så har jeg jo fundet en kæreste, som jeg er meget glad for, så jeg kunne heller ikke være med i programmet mere, siger Ciano, som dog allerede har et nyt tv-program på tapetet.

Ciano-style lever endnu

- Jeg må ikke rigtig sige noget om det endnu, men jeg kan da afsløre, at det stadig er reality-tv. Det gode ved det er, at jeg nu får muligheden for at vise mit sande jeg, lyder det fra tv-stjernen, som tidligere på året afslørede, at han havde snydt sig med i For lækker til love og opdigtet hele sin personlighed.

En personlighed, der blandt andet opfandt sin egen stil - den såkaldte Ciano-style. Og selvom vi nu skal lære den rigtige Ciano at kende, lover han, at han Ciano-style overlever.

Læs også: Ikke lækker nok

- Ciano-style findes i virkeligheden fordi den er en del af mig. Det er den blevet. Jeg synes kun, at Ciano-style er sjovt og jeg ved, at mange mennesker elsker det, eller elsker at hade det, så det vil jeg køre videre med, lover han.


Sponsoreret indhold