Nyheder14. oktober 2017

Daniel er sidste mand i "Vild med dans": Det er lidt underligt

Da René Holten Poulsen i går forlod "Vild med dans", var Daniel Svensson pludselig den sidste mandlige deltager på dansegulvet i årets udgave af det populære danseprogram
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20171013_tsl_vmd_uge_6_0109.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Mændene er faldet på stribe i årets udgave af "Vild med dans".

Først røg Christian Bækgaard, så måtte vi sige farvel til Lucas Hansen, og de seneste tre fredage har vi så sagt farvel til Jokeren, Simon Jul og René Holten Poulsen.

Dermed er håndboldspilleren Daniel Svensson den sidste mandlige nydanser, der er tilbage på dansegulvet.

- Det er lidt underligt at være ene hane tilbage i hønsegården. Det er der ikke nogen tvivl om, fortæller Daniel til SE og HØR, og bliver suppleret af dansepartneren Karina Frimodt:

- Men det er også ret sejt.

- Jeg er da glad for, at jeg står tilbage som den sidste herre. Jeg havde måske troet, at der ville gå en lille smule længere tid før det skete, hvis det overhovedet skete, siger Daniel.

At han ny er den sidste mandlige nydanser på dansegulvet får ham dog ikke til at ryste i bukserne. I hvert fald ikke mere end han plejer.

- Jeg er bange for, at jeg ryger hver eneste uge. Og det er derfor, at jeg knokler som et bæst nede i træningslokalet for at blive bedre og bedre. Så jeg er bange hver evig eneste uge, og jeg er nervøs, fordi jeg kan så godt lide at danse, og jeg nyder at gøre det med Karina, og derfor vil jeg bare gerne fortsætte. Så det er jo spændende at se, om de smider mig ud i næste uge, det må tiden jo vise, jeg håber, at jeg kan lave en cha cha cha, der kan imponere.

Rørt René Holten Poulsen var næstsidste mand

Det var en afklaret René Holten Poulsen, der i går måtte forlade "Vild med dans" efter seks runder på dansegulvet. - Det har været nogle dejlige uger, sagde René, da kameraerne var slukket. Roeren syntes dog, at det var trist, at det hele nu var forbi. Denne uge havde nemlig været den bedste uge for ham i træningslokalet. - Jeg synes, at det er rigtigt ærgerligt, for jeg synes, at det har været den bedste og den sjoveste uge.

Sponsoreret indhold