Nyheder21. august 2017

Dan og Charlotte: Vi er ikke diktatorer

– Vi er ikke diktatorer. Vi vil have, at pigerne er en del af familien, fortæller Charlotte til SE og HØR.
https://imgix.seoghoer.dk/media/6437908d0f2f4c7f95f5fdad1d298a52.jpg
 Foto: All Over

Kufferten er ikke pakket ud endnu, og Ivy forsøger stadig at finde rundt i familien Rachlins hus i Rungsted nord for København.

Ivy havde kun været få timer i Danmark, da SE og HØR besøgte familien.

Den unge dame fra Filippinerne er netop ankommet til villaen, hvor hun skal arbejde som au pair.

Hun afløser Shiela, som seerne møder i programmet ”Sandheden om vores au pair”, hvor man følger Dan og Charlotte Rachlin og deres liv med en au pair – oversat betyder det ”på lige fod” på fransk.

https://imgix.seoghoer.dk/d4_0.jpg
 Foto: Peter Grosen

Dan Rachlin sammen med Charlotte og deres au pair Ivy (Foto: Peter Grosen).

– Shiela havde været hos os i to år, og så må en au pair ikke være her længere. Vi har haft au pair-piger i 11 år, og Ivy er den niende i rækken. Vi har ikke mødt kritik fra vores omgivelser. Men folk, som ikke kender os, har fordomme. Det kan være, at vi udnytter de stakkels unge piger, og at vi er slavepiskere. Det er folk, der ikke har sat sig ind i reglerne, og de tror ikke, at pigerne har en stemme. Selv Shiela havde en stemme, selv om hun var så genert. Hun skulle nok sige til, når hun var utilfreds, lyder det fra radioværten.

En del af familien

TV2-programmet har skabt debat, fordi nogle seere mener, at au pair-pigerne bliver udnyttet og arbejder for mange timer.

Det afviser familien Rachlin dog er tilfældet hjemme hos dem.

https://imgix.seoghoer.dk/d3_0.jpg
 Foto: Peter Grosen

Charlotte og Ivy sammen i køkkenet (Foto: Peter Grosen).

– Vi er ikke diktatorer. Vi vil have, at pigerne er en del af familien. Jeg er faktisk imod skemaer, men nu har jeg spurgt Ivy, om hun gerne vil have et skema, for det har vi fundet ud af, at Shiela gerne ville have. Hun var meget genert, men vi har lært noget, og pigerne har lært noget, fortæller Charlotte, der i et program tager med Christina Hembo og Carina Madsen til Filippinerne for at se, hvilken baggrund deres ansatte egentlig kommer fra.

Du kan følge familien Rachlin i ”Sandheden om vores au pair” hver onsdag kl. 20 på TV2.

Sponsoreret indhold