Nyheder21. juni 2017

Claudia Rex: Fra dansemus til radiomus

Skal lære mænd om kvinder
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ny_4.jpg
 Foto: Agnete Schlichtkrull

Den tidligere 'Vild med dans'-vinder, Claudia Rex, tager snart fat på et nyt kapital i sit liv, hvor det er mundtøjet snarere end bentøjet, der skal i aktion.

Den 7. juli debuterer dansemusen som radiovært.

Det er Radio100, der har hyret Claudia, der sammen med medværten Anders Damgaard skal guide gæster og lyttere gennem et tre timer langt program, der har fået den inciterende titel 'Forstå din dame'.

Programmet sendes hver fredag klokken 10-13, så man(d) inden weekenden, der ellers godt kan blive lang, kan nå at få gode råd til, hvordan hende derhjemme skal håndteres.

I omtalen af 'Forstå din dame' lover Radio100, at programmet 'går helt tæt på kvinders inderste tanker og giver svar på lige præcis de spørgsmål, som mænd altid har undret sig over, men som de måske ikke har turde stille.'

- Der er så meget, mænd ikke forstår
Vi får blandt andet svar på, hvorfor kvinder går med hinanden på toilettet, og hvornår man må sende nøgenselfies til en dame.
Blandt gæsterne i programmet er Mascha Vang, Sarah Grünewald og Nikita Klæstrup. - Det er et program, der passer perfekt til mig, og jeg tror, det bliver både sjovt og meget anderledes. Vi kommer til at tale om sex, kærester, arbejde og meget mere. Det bliver supersjovt og meget ærligt, siger Claudia Rex.
Privat er Claudia Rex sammen med skuespilleren Pelle Emil Hebsgaard. Han kom ind i billedet i maj i år blot et par måneder efter, at Claudias mangeårige forhold til musikeren Kasper Svenstrup, som hun havde købt hus sammen med, gik i stykker. - Jeg er så lykkelig og forelsket, sagde Claudia for blot en måned siden, da hun afslørede, at der var en ny, 'forstående' mand i hendes liv. Galleri: Claudia Rex og Kasper Svenstrup - så glade var de for hinanden.

Claudia Rex og Kasper Svenstrup (billeder af dem sammen)

Sponsoreret indhold