Nyheder23. september 2013

Claes Bang forlader Vild med Dans

Læs hans mystiske forklaring på, hvorfor han svigter Katrine Bonde
Claes Bang forlader Vild med Dans.
Claes Bang forlader Vild med Dans.
 Foto: Claus Poulsen



Kun en pardans for åben skærm nåede skuespilleren Claes Bang, før han trak stikket.

Selvom Claes Bang formentlig længe har kendt sine planer for sin skuespilkarriere, er det alligevel en del af årsagen til, at han har valgt at stille danseskoene:

- Jeg er ked af det for Katrines skyld, og til alle de seere, der har stemt på os, siger jeg tak og undskyld. Det har fra start været med stor nervøsitet, at jeg valgte at deltage i "Vild med dans". Jeg havde håbet, at jeg ved at tage denne udfordring på mig kunne møde min dansefobi og komme igennem den. Men det er gået lige omvendt. Min angst og nervøsitet er vokset, og i kombination med at jeg i den kommende tid skal arbejde en del i Berlin og får et meget stramt program, føler jeg ikke, at jeg kan give "Vild med dans" den opmærksomhed, det fortjener. Jeg er fortsat stor fan af programmet og ikke mindst alle de fantastiske mennesker, som er med til at skabe det, siger Claes Kasper Bang.


Claes Bang: Jeg ligner en idiot

Underholdningschefen på TV2, Gitte Madsen er ærgerlig over hans tidlige exit:

- Vi kommer alle sammen til at savne Claes og Katrine på holdet. Men når Claes har haft så mange personlige problemer med at være i programmet, kan vi naturligvis kun respektere hans beslutning om at trække sig nu. Det er heldigvis min klare fornemmelse, at han har følt sig godt behandlet og støttet i produktionen fra start til slut. For sådan skal det naturligvis være for alle, der er med på holdet, siger hun i en pressemeddelelse.


Claes' exit betyder, at der i uge 33 ikke vil blive stemt noget par ud af "Vild med Dans".

Se galleriet med smukke Claudia Rex



Sponsoreret indhold