Nyheder2. maj 2016

Christiane venter barn med L.O.C.: Jeg er i den syvende himmel

Om ikke så længe skal L.O.C. og Christiane Schaumburg-Müller være forældre til en lille dreng – nyheden har overrasket de fleste mandag morgen. Selv glæder den kommende mor sig helt vild – hun svæver rundt i den syvende himmel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christiane_mr.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Det kan godt være, at de blev skilt for under et år siden. Men derfor kan kærligheden altså sagtens blusse op igen.

I hvert fald kan Christiane Schaumburg-Müller og L.O.C. snart kalde sig forældre til et lille kærlighedsbarn.

Parret – der altså har genfundet både kærligheden og hinanden – venter nemlig en lille søn, afslørede Christiane på sin Instagram-profil mandag formiddag.

Og hvor de fleste måske er en smule overrasket over nyheden, der den kommende mor bare ellevild. Hun svæver rundt på en lyserød sky.

- Jeg er i den syvende himmel og lykkeligere end nogensinde før, skriver Christiane på sin Instagram-profil.

- Noget som vi ikke kunne være mere lykkelig over, og som altid har været meningen for os.

Nyheden om at Christiane og L.O.C. venter et kærlighedsbarn, kommer nok bag på mange. For det er ikke engang et år siden, at parret valgte at gå hver til sit efter to et halvt års ægteskab. I juni sidste år afslørede Christiane, at hende og L.O.C. var gået fra hinanden. Dengang kaldte hun det en "hård beslutning".

Det er jo på ingen måde let at finde ud af, at man på visse områder er uforenlige, når det man helst vil er det modsatte, skriver hun.

- Heldigvis har det for os foregået med den samme respekt og hengivenhed vi har bygget vores forhold på. Og som vi nu også bygger vores dyrebare og fantastiske venskab på. Men hårdt det er det, skrev tv-værtinden, der i december 2012 blev gift med rapperen.

I 2009 brød parret også med hinanden – på dét tidspunkt var parret endda forlovet, og bryllupsdatoen var fastsat.

Parret fandt dog hurtigt sammen igen, og i december 2012 blev de gift ved et romantisk vinterbryllup.

Så gik de hver til sit i juni sidste år – men nu har kærligheden altså igen fundet vej til Christiane og L.O.C. Og snart kommer deres første barn til verden.

Vi ønsker stort tillykke!

Se et stort galleri med billeder af parret herunder:

Så glade var Christiane og L.O.C.

Sponsoreret indhold