Nyheder10. november 2016

Christiane: Toiletbesøg og hygiejne er forbi

Smukke Christiane Schaumburg-Müller åbner op omkring sit nye liv som mor
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christiane_schaumburg_muller.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Christiane Schaumburg-Müller er kendt som en landets absolut smukkeste og mest elskede kendis-kvinder.

Og selvom den 34-årige nybagte mor ikke er blevet hverken mindre populær eller smuk af at være blevet mama, så har hendes skønhedsrutiner ændret sig en hel del efter, at lille Constantin er kommet til verden.

Det løfter Christiane Schaumburg-Müller sløret for i en af hendes mange meget ærlige social media-posts omkring det nye liv som mor.

- Så hvor lang tid tager det dig så at gøre dig klar om morgenen? (altså komme i rent tøj) hmm ja pt har jeg været oppe fra kl 4.30 og stadig ik set synet af hvide klinker - vand eller toiletpapir, skriver hun på Instagram og fortsætter: - Så jeg vil sige at det pt tager mig en 6 timer plus at gøre mig klar om morgenen-) jeg lavede også en lyn prioritering da jeg lige havde 4 min - kaffe eller wc - det blev til kaffe-), forklarer Christiane Schaumburg-Müller.

Her deler hun også noget så sjældent som lidt af sønnens ansigt.

Christiane Schaumburg-Müller og papa L.O.C. har aftalt, at de ikke skal eksponere Constantin for meget på de sociale medier - og selvom skønheden forsøger at lade være, så er indrømmer hun, at det er svært.

- Efter en "lille" hjemmelig diskussion om "retten til selv at vælge, når det engang bliver aktuelt", har jeg fået gennemtrumfet et lille kompromis (nemlig et billede af guldklumpen, der betyder alt), skrev Christiane for en måned siden, da hun lagde første billede ud af Constantin.

- For selvom verdens mest vidunderlige lille Constantin selvfølgelig selv skal have lov at bestemme, om han vil drukne de sociale medier i selfies om et årtis tid, så må han altså lige leve med at have en stolt mor, der en sjælden gang imellem ikke kan lade være at vise sin smukke søn frem til hele verden, lød det fra Christiane Schaumburg-Müller.

Og her har hun så valgt at dele bare en lille smule af sønnikes yndige ansigt.

Vi håber, at der kommer meget mere af powerparrets lille dreng i fremtiden.

Sponsoreret indhold