Nyheder2. maj 2016

Christiane og L.O.C. venter barn: - Det har altid været meningen

Det kan godt være, at de lod sig skille sidste sommer – men at parret ønskede sig et barn og liv sammen, har altid været meningen, fortæller den kommende mor
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/christianekraeserforloc1-jpg.jpg
 Foto: All Over

Først blev de forlovet. Så gik de hver til sit. Så fandt de sammen og blev gift. Så blev de skilt.

Og nu venter Christiane Schaumburg-Müller og L.O.C. et barn sammen.

Den glædelige nyhed afslørede den kommende mor på sin Instagram-profil mandag formiddag. Og selv om parret altså blev skilt sidste år, har drømmen om et liv og en familie altid været målet, fortæller Christiane.

- Om ikke så længe skal Liam og jeg nemlig være forældre til en sund og rask dreng. Noget som vi ikke kunne være mere lykkelig over, og som altid har været meningen for os, skriver Christiane på sin Instagram-profil, hvor hun har lagt et billede op af en lille sparkedragt.

På sin Instagram fortæller hun også, at der det sidste års tid har været så meget ro på hjemmefronten, at parret har kunne finde et "ståsted" - og genfinde kærligheden.

- I et job hvor der følger en god portion mediebevågenhed med, har det sidste års tids stilhed virkeligt været rart på hjemmefronten.

- Det har givet Liam og jeg den ro og plads, det nu engang kræver for at finde et ståsted.

- Det er ikke altid lige fornøjeligt at skulle give hinanden et mærkat, eller i det hele taget melde noget ud, når man mest bare har brug for selv at blive afklaret.

Christiane har dog ikke afsløret, hvornår hun nedkommer med parrets første barn.

Se billeder af parreti galleriet herunder:

Så glade var Christiane og L.O.C.

Sponsoreret indhold