Nyheder22. oktober 2016

Christiane frygter håret falder af

Christiane Schaumburg-Müller er forberedt på, at håret kan ryge efter fødslen af sønnen Constantin.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christiane1.jpg
 Foto: All Over Press)

Det er ikke uden pres på kroppen, at man føder et barn. Der er smerten under fødslen, og så sker der en masse ting, når det hele er overstået også.

Christiane Schaumburg-Müller nyder naturligvis at være nybagt mor til lille Constantin, og L.O.C. tager selvfølgelig også sin tørn med den lille purk. Og som den iværksætter Christiane er, har hun allerede haft Constantin med på arbejde.

Men der er mange ting at tænke på efter en fødsel. En af tingene er, at man kan miste håret. Det er noget flere døjer med, når de har født, og det er i hvert fald også noget, som Christiane har tænkt på. Og hun er forberedt på at klippe håret kort, hvis det begynder at tynde ud og falde af - selv om Liam ikke er den store fan af kort hår:

- Jeg har lavet en aftale med @nicciwelsh om at så snart mit hår begynder at falde af - som folk har fortalt mig at det gør post fødsel - så klipper vi det kort - eller som Liam kalder det "gi op hår" (han er ik begejstret-:))) PT er det dog max tykt, faktisk meget tykkere end nogensinde - men en eller anden dag vågner jeg vel op og så er det faldet af, skriver Christiane på instagram.

Dejlige Christiane Schaumburg-Müller

Sponsoreret indhold