Nyheder10. oktober 2009

Casper Christensen: Smed vand efter Qvortrup

Kongen af comedy og den tidligere sladderboss i opgør
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/film-og-tv/casper-og-q-talkshow2-jpg.jpg

Hadske blikke. Et glas vand lige i fjæset og et retur.
Sådan begyndte SE og HØRs tidligere chefredaktør Henrik Qvortrups visit i Casper Christensens talkshow "Aloha" fredag aften.

I årevis har Casper ytret sig højt og offentligt om sit dybe had til den tidligere sladderkonge. Vandsjaskeriet var dog aftalt på forhånd, så det var med lune smil, at dråberne blev tørret af.

- Jeg kan da huske, at der er én, som har sagt "verden ville være et bedre sted at bo, hvis hans mor havde kvalt ham, lige efter fødslen", sagde Qvortrup, som nu er politisk redaktør på TV2.

- Jeg husker det, som var det i går, kom det kækt fra Casper.

Mennesket bag
Det var første gang, at de 2 tidligere mediefjender sad ansigt til ansigt.

Casper spurgte til, hvordan det er, at have jobbet som Danmarks mest forhadte chefredaktør.

- Det er nu sjældent, at jeg blev udsat for had for alvor. Jeg fandt heller aldrig rigtig ud af, om du virkelig hadede mig, eller om du bar lod som om. De fleste sagde faktisk søde ting til mig, når jeg mødte dem på gaden - alt i alt havde jeg det godt. Jeg elskede det job, fortalte Qvortrup, som kun forlod jobbet, fordi han fik et tilbud, som han ikke kunne sige nej til.

Både Qvortrup og Casper jokede en del med deres tidligere fjendskab, men det virkede dog, som om Casper ikke helt har tilgivet manden, som han kaldte "sin voldsmand" - eller lod han bare som om?

Sponsoreret indhold